Gå til hovedindhold

Tukuma er på plads igen

Dykkere fandt ingen skader på Royal Arctic Lines flagskib.

Vinden har lagt sig i Tórshavn, hvor dykkere i formiddags færøsk tid har undersøgt Tukuma Arctica for skader, efter at hun natten til lørdag rev sig løs fra fortøjningerne i voldsomt stormvejr.

Efter en dykkerundersøgelse er Tukuma Arctica nu igen fortøjet ved kajen i Tórshavn. Det skete kl. 11.45 færøsk tid. (Red: 8.45 vestgrønlandsk tid.)

LÆS OGSÅ: Tukuma Arctica sidder fast

- Dykkerne har undersøgt skibet her til formiddag, og heldigvis er der ikke sket skader på skroget, fortalte havnevagten i Port of Tórshavn tidligere på formiddagen.

- Vi var lidt bekymret for, om der måske var læk på olietankene, men det er ikke tilfældet.

LÆS OGSÅ: Trosser på RAL-skib sprang under storm

- Umiddelbart efter undersøgelsen gik man ved 10-tiden lokal tid i gang med at flytte Tukuma Arctica. Vi regner med, at det tager en times tid, siger vagten.

Vejret i Tórshavn er søndag solskin og let vind, der vil vare hele dagen.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER