Tuberkulose

Sådan skal tuberkulosen knækkes

En ekspertgruppe har undersøgt de grønlandske forhold, hvor turberkulose er meget udbredt. Den har netop lavet en lang række anbefalinger.

Offentliggjort

Naalakkersuisoq for Sundhed tog i sommeren 2016 initiativ til at invitere WHO på besøg på grund af den fortsat høje forekomst af Tuberkulose i Grønland.

Researchtur

En ekspertgruppe, bestående af repræsentanter fra WHO, Statens Serums Institut og Dansk Lungeforening, besøgte sammen med Landslægeembedet, Departementet for Sundhed og Sundhedsvæsenet følgende byer og områder: Tasiilaq, Kulusuk, Nuuk og Rubinminen ved Aappaluttog.

Fokus var, at undersøge de grønlandske forhold og muligheder for at bedre forebyggelse og bekæmpelse af tuberkulose i landet, oplyser landslæge Henrik Trykker og sygeplejefaglig konsulent Rikke Bruun de Neergaard i en pressemeddelelse.

Der lægges vægt på at det vigtigste er vedvarende fokus på tuberkulose både på det politiske niveau og i befolkningen.

Anbefalinger

Ekspertgruppen har fremlagt en række anbefalinger, som inddrages i turberkulose-strategien for 2017-21:

  • Dertil er tidlig diagnose og effektiv medicinsk behandling essentiel for bekæmpelsen af sygdommen.
  • Det er fortsat væsentligt at undervise og vejlede sundhedsprofessionelle, samt udføre forskning, så sygdommen kan diagnosticeres og behandles på så tidligt et stadie som muligt, hvorved smittespredning kan nedsættes.
  • Dertil anbefales, at udføre systematisk kontaktopsporing og at udvikle målrettede screeninger af befolkningsgrupper, som kan være i særlig risiko for smitte og udvikling af sygdom.
  • Der anbefales at udvide overvåge af Tuberkuloseforekomsten til at omfatte sociale determinanter, der kan beskrive de særlige forhold i Grønland
  • Det er også afgørende at samarbejde på tværs af institutioner og organisationer idet sygdommen er en socialmedicinsk sygdom, som ikke kun kan bekæmpes af sundhedsvæsenet

Læs også: Rapporten om tuberkulose

Powered by Labrador CMS