Truede Kim Kielsen på nettet

En mand fra Nuuk er tilbageholdt, sigtet for at have truet formanden for Naalakkersuisut over facebook. Politiet ser med stor alvor på sagen, siger chefanklager.

Formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen (S) har været udsat for trusler på livet af en mand, som er kendt af politiet og som tidligere har været dømt for det samme. Manden er nu tilbageholdt i 25 dage.

Søndag valgte Sermersooq Kredsret at tilbageholde en mand fra Nuuk i 25 dage for at have fremsat trusler mod formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen (S).

Det skriver avisen AG.

Tilsyneladende er det ikke første gang, det sker for den nu tilbageholdte.

Manden er tidligere dømt efter samme paragraf og har været idømt afsoning, oplyser politimesterembedets chefanklager Morten Nielsen til AG.

Han tilføjer, at anklagemyndigheden endnu ikke har taget endelig stilling til hvordan de vil kræve manden foranstaltet. Men anklagerens påstand i den slags sager vil altid være ubetinget anstaltsanbringelse, siger Morten Nielsen.

Den tilbageholdte mand var angiveligt sur over noget politisk fra Kim Kielsens side. Chefanklageren ønsker ikke at oplyse den konkrete trussel, som manden er sigtet for at have fremsat, men siger, at truslen har fremgået af kommentarsporet på en web-artikel.

Du kan læse mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS