Gå til hovedindhold

Trosser på RAL-skib sprang under storm

En kraftig storm på Færøerne har forårsaget, at trosserne sprang, og Tukuma Arctica lagde sig på tværs af havnen. Ingen er kommet til skade ved hændelsen.

Royal Arctic Line oplyser natten til lørdag, at skibet Tukuma Arctica har revet sig løs under en kraftig storm på Færøerne.

Skibet lå til kaj i Torshavn, da trosserne sprang, og skibet lagde sig på tværs af havnen:

- Besætningen er ved at inspicere skibet for at vurdere skader. Vinden på Færøerne forventes at stilne af i morgen tidlig grønlandsk tid, og først der vil det være muligt at vurdere skader på skibet yderligere, skriver rederiet på sin Facebook-side.

Ingen kom til skade

Ifølge Royal Arctic Line er ingen personer kommet til skade under hændelsen, og der er heller noget der tyder på olieudslip.

Tukuma Arctica er på vej til Århus og har efter planen ellers forventet afgang fra Torshavn lørdag morgen.

Skibet er en del af Royal Arctic Lines samsejling med islandske Eimskip.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER