Trommestikker lagt på hylden

Trommeslageren Martin Zinck stopper musikkarrieren med øjeblikkelig virkning

Martin Zinck, da Nanook fik guld for den første plade. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Martin Zinck har været trommeslager for blandt andet for DDR og én af Grønlands mest populære band Nanook. På én dag mistede Nanook to medlemmer af bandet.

- Det er et rent tilfælde at Ib Uldum og jeg vælger at stoppe samme dag. Jeg stopper fordi jeg er fysisk og psykisk træt efter 10 år i musikkens verden, fortæller Martin Zinck til Sermitsiaq.AG.

Beslutningen om at lægge trommestikkene på hylden kom i går og han har meddelt de fleste bands han har været tilknyttet til i dag.

- Jeg mistede min primære støtte sidste år. Han havde altid bakket mig op siden jeg fik interessen for det. Siden min største støtte døde er det ligesom luften langsomt begyndte at sive ud. Jeg mistede inspirationen og glæden. Derfor er det en meget peronlig beslutning.

Martin Zincks beslutning om at trække sig ud af musikkens verden er på ubestemt tid og han siger, at han ikke ved hvad fremtiden vil bringe.

- Det kan være jeg kommer tilbage helt fra bunden. Det ved jeg ikke. Jeg håber, at jeg ved at holde pause kan genfinde glæden ved musikken.

- I den musikfrietid vil jeg se om jeg kan finde mig selv igen. Jeg vil koncentrere mig om en anden fritidsinteresse, som er at tage billede, redigere dem og filme, fortæller Martin Zinck, som glæder sig over muligheden for at finde nye kreative sider, som han ikke har haft tid til før.

Powered by Labrador CMS