Gå til hovedindhold

Trommedanser Jens Aqqalu Fisker er gået bort

Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, forskning og kirke Doris J. Jensen mindes Jens Aqqalu Fisker, der afgik ved døden den 12. november

Trommedanser Jens Aqqalu Fisker er ikke længere i blandt os.

Han afgik ved døden søndag den 12. november.

I den forbindelse har naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, kirke og ligestilling Doris J. Jensen, Siumut, skrevet følgende nekrolog:

'Som foregangsmand, styrkede Jens Aqqalu Fisker gennem mange år folket både åndeligt og kulturelt, og har i mange lande vist kajakbygningens og trommedansens kunst. 

Jens Aqqalu Fisker er født i Ilulissat, og var selvlært kajakbygger, oplært som kajakroer af storfangeren Manasse Mathæussen. 

I 1997 var han med til at starte foreningen ”Qajaq” sammen med 4 andre unge i Danmark. Formålet var at benytte, bygge og videreføre traditionelle inuit kajaktyper, fortrinsvis den grønlandske kajak. 

Jens Aqqalu Fisker var aldrig tilbageholdende, når chancen bød sig for opvisning i forbindelse med forskellige arrangementer, og som bekendt lavede han opvisninger i kajakroning i Tivoli søen til stor begejstring blandt publikum. 

Han var med i sangkoret Aavaat igennem mange år, og var samtidig korets trommedanser. 

I den sidste tid var Jens Aqqalu Fisker til stor glæde og opmuntring med i koret i Qaqortoq, og var trommedanser i koret. Hans død er stort tab for alle.

Æret være Jens Aqqalu Fiskers minde', skriver Doris J. Jensen på vegne af Naalakkersuisut.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER