Trommedans i 3. klasse

Alle tredjeklasser i Nuuk har de seneste to uger haft Qilaat på skoleskemaet.

De seneste to uger har Qilaat været en del af undervisningen i alle 3. klasser i Nuuk.

Det er skuespiller og kunstner Kuka Fleischer, der i et samarbejde med Musikskolen i Nuuk og Forvaltning for Børn og Skole, har stået for at sætte den grønlandske tromme på skoleskemaet. Det fremgår af Kommuneqarfik Sermersooqs hjemmeside.

Kuka Fleischer

Kuka Fleischer forklarer, at selvom børnene var lidt tilbageholdende i starten, så hyggede de sig med det, så snart de selv kom i gang med at øve trommedans:

- Flere af dem spurgte, om de kunne få ekstraundervisning, men jeg skulle nu mene, at de efter forløbet har rigeligt viden om Qilaat. Nu ved de alle, hvor kulturhuset Katuaq (trommestik) har fået sit navn fra, siger hun.

Ifølge Kommuneqarfik Sermersooq bestod undervisningsforløbet i Qilaat både af normal forelæsning, fremvisning af gamle billeder og kortfilm og af praktisk erfaring.

Flere motivationer bag forløbet

Eleverne fik selv mulighed for at bruge Qilaat og lærte, hvordan man kan udføre den traditionelle inngerneq-sang til trommemusikken.

- Vi valgte at sætte fokus på Qilaat, da vi mener, at det er en vigtig del af den grønlandske kultur- og musikarv.

Det fortæller leder af Musikskolen i Nuuk, Pipaluk Lynge Berthelsen:

- Børn bør vide, hvad trommen er, og hvordan den blev brugt. Både med et historisk perspektiv, men også hvilken indflydelse den har i dag. Så en god blanding af historie, musikundervisning, kulturbevarelse - og lidt et forsøg på at normalisere brugen af Qilaat i nutidens Grønland.

Pipaluk Lynge Berthelsen er begejstret over de positive reaktioner, hun har oplevet blandt 3. klasserne. Hun er glad for samarbejdet med Forvaltning for Børn og Skole og drømmer om at gøre projektet til en fast del af undervisningen for klassetrinnet.

- Vi er rigtig glade for det forløb, som Kuka Fleischer har været igennem med børnene, og jeg håber, at det på et eller andet plan kan blive en fast del af undervisningen for 3. klasserne fremover.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS