Trods massivt byggeri: Mange år endnu med boligmangel i Nuuk

Det kommunale boligselskab Iserit A/S ejer 2.035 udlejningsboliger, men presset på ventelisterne stiger ubønhørligt.

Det kommunale boligselskab Iserit opfører 148 boliger på Kongevej i Nuuk: 1. etape med 88 boliger står færdig i 2025, 2. etape med 60 boliger i 2026.
Offentliggjort

Først en god nyhed:

Opførelsen af 148 boliger på Kongevej i Nuuk med det kommunale boligselskab Iserit A/S som bygherre og firmaet EMJ/Atcon Greenland A/S som entreprenør skrider planmæssigt frem, skriver avisen Sermitsiaq.

1. etape med 88 boliger til den almene boligpulje står klar til indflytning i 2025, mens lejerne får udleveret nøglerne til 2. etape med 60 boliger i 2026.

Så en dårlig nyhed:

På Iserits venteliste er 2.565 skrevet op til en bolig - 2.234 i Nuuk og Nuussuaq, 54 i Paamiut, 266 i Tasiilaq og 11 i Ittoqqortoormiit.

At ventelisten i Nuuk for længst har rundet 2.000 viser, at det trods et massivt boligbyggeri i disse år er vanskeligt blot at bevare status quo.

Befolkningstallet i Nuuk stiger hvert eneste år: Alene fra 2022 til 2023 med 461 personer, så befolkningstallet 1. januar var 19.604 personer – eller 34,6 procent af landets samlede befolkning. Kommuneqarfik Sermersooq har samtidig en ambitiøs hovedstatsstrategi med et mål på 30.000 indbyggere i Nuuk i 2030 – det er om blot syv år.

Befolkningstallet vokser hurtigere end byggeriet af udlejningsboliger i den almene pulje, og Iserit forudser mange år endnu med boligmangel i landets hovedstad.

Pengene bliver i boligerne

Iserit A/S holdt generalforsamling 4. juli, og bestyrelsen og ledelsen så tilbage på et år med store forandringer, som har gjort det kommunale boligselskab til en magtfaktor i udviklingen af landets hovedstad.
Iserit overtog sidste år 1.006 boliger i Nuuk ved en fusionen med Siorarsiorfik - Nuuk City Development A/S. For lejerne får overtagelsen ikke umiddelbar den store betydning, men på længere sigt får det nye ejerskab betydning for blandt andet vedligeholdelsen af boligerne.
– Vi kender i forvejen de 1.006 boliger, som vi administrerede for Siorarsiorfik inden fusionen, men som ny ejer fastsætter vi selv niveauet for vedligeholdelsen uden at skulle spørge andre om lov, siger Iserits direktør Torben Kortegaard til Sermitsiaq.

Læs hele artiklen i AG/Sermitsiaq. Få adgang her:

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS