På trods af corona: Ice Trawl henter mange millioner op af havet

Ice Trawl Greenland med formanden Ove Rosing Olsen i spidsen leverede sidste år et overskud før skat på 83 millioner kroner. Selskabet er meget velkonsolideret.

Den nye Nataarnaq, Greenlands seneste skud på stammen, skal navngives i Sisimiut og ventes leveret fra værftet den 26. september. Det godt 82 meter lange og 18 meter brede fartøj bygges og færdiggøres på det spanske værft Asterillos Mureata i Bilbao. Lastrummet er i to etager og er på knapt 3.000 kubikmeter. Ice Trawl

Ice Trawl Greenland tjener trods den verdensomspændende coronakrise fortsat mange penge. Med et overskud før skat på 83 millioner kroner i 2020 ligger trawlerrederiet en smule under 2019, hvor det tjente 86,6 millioner kroner.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Rederiet med hovedsæde i Sisimiut er et særdeles veldrevet og økonomisk meget solidt fiskeriselskab, der i mange år har klaret sig godt. Ice Trawl Greenland er et af landets bedste fiskeriselskaber til at tjene penge.

Det er et velkonsolideret firma med en egenkapital på 380 millioner kroner. Formuen er først og fremmest bygget op på erhvervelse og udnyttelse af reje- og fiskekvoter.

Da 2020-resultatet før skat blev holdt på samme niveau som i 2019, blev der udbetalt samme udbytte til aktionærerne som tidligere år, det vil sige 32 millioner kroner.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS