Tre partier lover Tasiilaq og Ittoqqortoormiit egen kommune
Den første udfordring for Inuit Ataqatigiits Charlotte Ludvigsen efter valget er i det hele taget at blive borgmester i verdens største kommune.
I valgkampen har Siumut, Naleraq og Nunatta Qitornai lovet Tasiilaq og Ittoqqortoormiit deres frihed, og en halvering af Kommuneqarfik Sermersooq. En skillelinje tværs ned gennem Indlandsisen skaber en østgrønlandsk kommune med et areal langt større end den tilbageblevne kommune i Vestgrønland, men med et langt mindre indbyggertal.
Nuuk og Paamiut har i dag 20.352 indbyggere; Tasiilaq og Ittoqqortoormiit 3.110 indbyggere.
trukturudvalget anbefalede, at de nye kommuner efter kommunesammenlægningen i 2009 skal have mindst 8.000 indbyggere for at få den nødvendige styrke til at overtage en lang række ansvarsområder, som i dag varetages af selvstyret.
– Hvordan skal en Øst-kommune med 3.110 indbyggere, som har de laveste indkomster i hele landet, kunne klare sig selv?
– Fordi vi er rige på erhvervsmuligheder, som kommunen ikke formår at forløse, siger Emanuel Nûko.
Han peger især på turisme og fiskeri som nøglen til kommunal selvstændighed.
Som suppleant i Inatsisartut stillede Emanuel Nûko i 2018 et spørgsmål til Naalakkersuisut om omkostningerne ved at etablere en selvstændig kommune i Østgrønland.
Naalakkersuisut kunne ikke svare med en præcis tal, men det kostede den nye Kommune Qeqertalik 90 millioner kroner i 2018 at etablere sig med kommunalbestyrelse og centraladministration. Naalakkersuisut erkender, at en selvstændig kommune vil give borgerne på Østkysten en oplevelse af større nærhed til kommunalbestyrelsen, men kan ikke umiddelbart sige noget om udviklingen i serviceniveauet i en selvstændig Øst-kommune.
– Ammassalip Kommunia havde en god økonomi inden kommunesammenlægningen, og med ansvar for vor egen erhvervsudvikling vil vi også have det i dag. En løsrivelse fra Nuuk bliver diskuteret mand og mand imellem, ikke mindst i valgkampen, og opbakningen til Naleraq ved valget i tirsdags dokumenterer en lyst og en iver til at genvinde fodfæste i vor egen kommune, siger Emanuel Nûko.
Ved kommunalvalget fik han 229 stemmer, som ikke rakte til en plads i byrådssalen i Nuuk. Til gengæld blev Emanuel Nûko valgt til Inatsisartut med 161 stemmer, og han vil føre kampen for en selvstændig Øst-kommune i landstingssalen.
Væk fra Nuuk
Naleraqs stærkeste kort på Østkysten, Emanuel Nûko fra Tasiilaq, er 29 år, og han har således boet 17 år i Ammassalip Kommunia og 12 år i Kommuneqarfik Sermersooq.
– Vi vil væk fra Nuuk, som er ligeglad med os på Østkysten. Kommunesammenlægningen har betydet, at Tasiilaq og vore fem bygder halter bagefter med boligbyggeri, arbejdspladser, arrangementer og meget mere. Før kommunalreformen i 2009 blev der bygget huse hvert år, men siden 2015 har kommunen ikke bygget en eneste bolig i Tasiilaq. Forholdene på Østkysten var meget bedre før Sermersooq, og min største opgave er at få den gamle kommune tilbage ved næste kommunalvalg i 2025, siger Emanuel Nûko til Sermitsiaq.
Ved kommunalvalget vandt Ken Madsen, ligeledes fra Naleraq, pladsen som geografisk repræsentant for Ittoqqortoormiit, og han går i lighed med Emanuel Nûko ind for en selvstændig kommune i Østgrønland.
Østgrønland som frikommuner
Borgmester Charlotte Ludvigsen afviser, at Nuuk er ligeglad med Østkysten.
En opgørelse over den økonomiske omfordeling i Kommuneqarfik Sermersooq fra 2019 viser, at Nuuk sendte 30 millioner kroner til Ittoqqortoormiit og 124 millioner kroner til Tasiilaq.
– Jeg lægger afgørende vægt på at være borgmester for hele kommunen, siger Charlotte Ludvigsen til Sermitsiaq.
Borgmesteren har netop været i Tasiilaq, hvor hun indviede to sociale institutioner: Et Mor/Barn-hus skal støtte nybagte forældre med sociale problemer, og et ungecenter skal støtte større børn og give efterværn til unge mellem 18 og 23 år.
Der er langt fra Arsuk i Sydvestgrønland til Ittoqqortoormiit i Nordøstgrønland.
– Men vi skal netop se mangfoldigheden som vor styrke, siger Charlotte Ludvigsen.
Borgmesteren erkender, at der er stor arbejdsløshed på Østkysten, som har sendt folk fra Tasiilaq i beskæftigelse på Royal Greenlands fabrikker på Vestkysten.
Kommuneqarfik Sermersooq har foreslået Den politiske Koordinationsgruppe, som består af Naalakkersuisut og de fem borgmestre, at der skal åbnes mulighed for at etablere en ordning med frikommuner.
– Som en frikommune kunne Østkysten skabe arbejdspladser på egne præmisser uden at være bundet af de love og regler, som ellers gælder for kommunen, siger Charlotte Ludvigsen.
Med 1. august som frist har selvstyrets Indenrigsafdeling bedt samtlige kommunalbestyrelser om deres ønsker til et forsøg med frikommuner. Det bliver således en af de første opgaver for den nyvalgte kommunalbestyrelse at formulere Kommuneqarfik Sermersooqs visioner for en frikommune.
Køb adgang til hele avisen Sermitsiaq HER: