Tre medarbejdere i Kangaatsiaq er stadig suspenderet

De tre medarbejdere, der arbejder for de sociale myndigheder i Kangaatsiaq, er efter to uger stadig suspenderet.

Medarbejderne blev suspenderet efter en gennemgang af sager i socialområdet. Kommune Qeqertalik sendte en pressemeddelelse om, at der var grund til yderligere undersøgelser, og at medarbejderne derfor blev fritaget for arbejde i to uger.

I dag er der gået over to uger, men medarbejderne er ikke vendt tilbage på arbejde.

- Grunden er, at der endnu ikke er kommet en konklusion i sagen, oplyser Dina Olsen, formand for Atorfillit Kattuffiat til Sermitsiaq.AG.

Dina Olsen oplyser, at fagforeningen har fået indsigt i sagerne. De berørte medarbejdere er blevet inviteret til en partshøring, men der foreligger endnu ikke en konklusion i sagen.

Reagerer ikke på indberetninger

Kommune Qeqertalik valgte at suspendere de tre medarbejdere i Kangaatsiaq efter en gennemgang af børne- og unge sager viste, at de sociale myndigheder ikke havde reageret på indberetninger af børn. Ifølge børne- og ungeloven, der blev implementeret sidste år, skal de sociale myndigheder reagere på indberetninger i løbet af de første 24 timer.

- Det er selvfølgelig ubehageligt, det er det jo altid, når det gælder børn. Vi har valgt at sende medarbejderne hjem i 14 dage, så de ikke påvirker den videre arbejde, sagde borgmester i Kommune Qeqertalik, Ane Hansen (IA), til Sermitsiaq.AG den 28. januar.

Kommune Qeqertalik regnede med, at undersøgelsen af sagerne ville tage to uger, og medarbejderne derefter kunne vende tilbage på arbejde. Men det har været nødvendigt at forlænge suspenderingen, her efter to uger.

To medarbejdere fra Aasiaat og to medarbejdere fra Qeqertarsuaq er blevet sendt til Kangaatsiaq. Medarbejderne skal varetage den daglige arbejde i Kangaatsiaq, samtidig med de fortsætter undersøgelserne i sagerne.

Det har ikke været muligt for Sermitsiaq.AG at få en kommentar om sagen fra Qeqertalik Kommunes borgmester Ane Hansen (IA).

Powered by Labrador CMS