Arctic Winter Games
Tre grønlandske futsal-hold er klar til finalen
Grønland havde fire hold med i semifinalerne ved Arctic Winter Games - tre af holdene kvalificerede sig til finalerne
Der var semifinaledag torsdag i futsal-turneringen ved Arctic Winter Games.
De yngste piger, der blev nummer to ved de indledende kampe, mødte Yukon i semifinalerne. Og det blev et fanstastisk resultat for holdet, for kampen endte 4-1, og holdet er nu klar til fredagens finale over Northwest Territories, der overraskende slog Alaska i den anden semifinale.
De mellemliggende pigehold spiller desværre ikke i finalen, for holdet tabte til samerne med 0-4. Junior-pigerne var allerede ude af turneringen, da de kun blev nummer fem i de indledende kampe.
Læs: Grønland klar til semifinaler i futsal
Suværene drenge
Grønlands to drengehold ved de arktiske lege har været helt suværene.
Begge hold har været ubesejrede indtil videre, og er favoritter til at tage AWG-titlen.
De yngste drengehold mødte Northwest Territories, og efter to gange 14 minutters spil, vandt hjemmeholdet, og er klar til at spille finalen i morgen. Her møder drengene Alaska i finalen.
Læs: Futsal-holdene på vej mod medaljekampene
Junior-drengene er ligeledes klar til finalen efter en stensikker sejr over Northwest Territories med 8-0. De møder enten Alaska eller Yukon, der spiller semifinale senere i dag, i fredagens finale.
Futsal-turneringen spilles i Godthåb-hallen.
Læs: Mød futsal-spilleren der må træne alene