Tre evakueret efter brand i Qinngorput

Nytårsmorgen forårsagede en brand i Qinngorput, at tre personer måtte evakueres fra deres bolig. Politiet melder derudover om en travl nytårsnat, men ingen større hændelser.

Offentliggjort

Søndag morgen kl 06.46 fik politiet melding om en brand i en ejendom på Uiffak 13 i bydelen Qinngorput i Nuuk.

Vagtchef Jens Rønberg fortæller, at der var tale om en brand udvendig på bygningen, og at politiet vurderer, at den kan være startet af fyrværkeri.

På grund af branden blev tre personer evakueret, og myndighederne arbejder på at få de tre genhuset, fordi deres bolig er blevet røgskadet.

Derudover melder vagtchefen, at politiet har haft en særdeles travl nytårsnat, uden at der har været hvad politiet betegner som større hændelser.

Sagerne har været husspektakler, fulde folk på gaden og sager hvor fyrværkeri er indblandet.

Vagtchefen oplyser også, at politiet ikke har fået nogen meldinger om folk, der er kommet til skade ved fyrværkeri.

Jens Rønberg understreger, at folk kan være dukket op på skadestuen uden at involvere politiet, så der kan være tilfælde af personskade, som politiet ikke får besked om.

Blandt nytårsnattens hændelser var også en brand i affaldscontainer på Ceresvej i Nuuk, som det kan ses på billederne herunder:

Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Indsats mod oversvømmelser i Nuuk
Efter de store mængder regn, der faldt over Nuuk i går, har personalet ved Materiealegården haft en travl morgen med at håndtere oversvømmelser flere steder i byen. I midtbyen har der været...
Powered by Labrador CMS