juletradition

Travl jul: KNR sender julekalendere med 144 låger

KNR præsenterer i år fem nye julekalendere og et gensyn

er klar med juleunderholdningen KNR

KNR Radio præsenterer i år fire helt nye julekalendere. Og TV-seerne kan se frem til en ny musikalsk julekalender og et glædeligt gensyn.

Ny julekalender
Når du åbner for din radio den 1. december, kan du glæde dig til at høre første afsnit af den nye familiejulekalender ’Serrat’, som er produceret af Nunatta Isiginnaartitsisarfias fire elever og samt to skuespillere.

De har sammen skabt en flot og original julekalender, hvor fortiden møder nutiden i en magisk fortælling, lyder skudsmålet fra KNR.

Julekalenderen er instrueret af skuespillerskolens leder, Makka Kleist.

De voksnes jul
De voksne lyttere kan se frem til en ny julekalender, hvor Stephen Heilmann tager et historisk tilbageblik på, hvordan kristendommen bredte sig ud til hver en beboet plet i Grønland.

Gennem 24 afsnit fortælles historier om sammenhængen mellem kristendommen og handelen i syd og nord, beretningen om den første jul i Thule-området i 1909, fortællingen om Rasmus Berthelsens 'Guuterput', og om hvordan det gik til, at den første grønlænder blev døbt cirka tre år efter Hans Egedes ankomst.

Nuummioq
- Hvad vil det sige at være en ægte Nuummioq?

Det spørgsmål stiller journalisterne fra Danmarks Radios P1, Emil Rothstein og Mikkel Rønnau sammen med forfatteren Niviaq Korneliussen.

Den dansksprogede radiojulekalender ’3900 Nuuk’ præsenterer 24 forskellige indgange til at være en ægte Nuummioq. Og hvert afsnit byder på en ny historie fra en befolkning med masser af fællestræk, men også med gigantiske forskelle.

Alternative julehits
KNR Hitlistens vært, Hans Peter Bay, disker op med 24 julesange som vi alle kender, men i alternative versioner.

Adadakondas julesange
Børnene kan se frem til en musikalsk TV-julekalender, hvor 24 låger åbnes og en ny julesang findes i dem alle. Den kendte sangerinde Randi Broberg har produceret julekalenderen og vil hver dag få besøg af et nyt 'stjerneskud.'

Nissikkut
Det bliver et glædeligt gensyn med nisserne Titsi, Nivi, Kaaka, Aka, Nissi, Nuka og hunden Nguujuk i den klassiske og humoristiske julekalender Nissikkut.

Nissikkut blev produceret af Silamiut og sendt første gang i 1985.

Læs også: Julehilsen igen-igen

Powered by Labrador CMS