Totalt rygeforbud vil blive varslet

Læs hele medlem af naalakkersuisut for sundhed, Agathe Fontains, reaktion på de seneste ugers debat om et muligt totalt rygeforbud i Grønland herunder:

"Jeg har for nylig udtalt, at jeg ikke er afvisende over for tanken om, at Grønland kan blive fuldstændig røgfrit i løbet af de næste 15-20 år. Det forudsætter dog, at et eventuelt forbud mod tobakssalg planlægges og meldes ud til befolkningen i god tid.

Min udtalelse har givet anledning til livlig debat, og det glæder jeg mig over. Det er vigtigt, at vi som samfund og som enkeltpersoner forholder os til rygning, som er en af de allerstørste trusler mod folkesundheden.

Læs "Overvejer totalt cigaretforbud"

Jeg kan heller ikke lade være med at glæde mig over, at et lille flertal i Sermitsiaq.AGs afstemning om forslaget mente, at et røgfrit Grønland i fremtiden er en suveræn idé.

Faktum er, at 66 % af den voksne befolkning i Grønland ryger. Det samme gør hver anden elev på folkeskolens ældste trin. Mange gravide ryger, selvom rygning skader fosterets udvikling. Mange børn begynder at ryge meget tidligt, og det øger risikoen for en livslang afhængighed af tobak.

Rygning er både ekstremt vanedannende og ekstremt farligt. I Danmark, hvor der er langt færre rygere end i Grønland, anslås det, at hvert fjerde dødsfald skyldes rygning, og at storrygere i gennemsnit dør 8-10 år for tidligt. Sundhedsvæsenets udgifter til behandling af rygerelaterede sygdomme er høje, og patienternes sidste leveår er ofte præget af stærkt nedsat livskvalitet på grund af sygdom.

Ovenstående er blot nogle af argumenterne for et røgfrit Grønland. Modstanderne af forslaget har ligeledes en række argumenter for, hvorfor vi ikke skal arbejde mod et røgfrit Grønland. Nogle af disse argumenter handler om rygernes ret til frit at vælge, om de vil ryge. Til dette kan man indvende, at der ikke længere er tale om et frit valg, når man først er dybt afhængig af tobak.

Jeg tror, de fleste af os kender argumenterne for og imod rygning. Jeg mener, at det der er afgørende for, om vi skal vælge, at arbejde mod et røgfrit Grønland i sidste ende handler om svaret på nogle simple spørgsmål:

Kære medborger. Når du overvejer tanken om et røgfrit Grønland om ca. 20 år, så prøv at spørge dig selv:

Ønsker jeg, at være ryger om 20 år?

Ønsker jeg, at andre ryger i nærheden af mig og mine børn om 20 år?

Ønsker jeg, at mine børn og børnebørn ryger om 20 år?

Hvis du kan svare nej, på blot et af disse spørgsmål, er du måske – ligesom jeg - ikke helt afvisende overfor tanken om, at et røgfrit Grønland om 20 år, kunne være den endegyldige løsning på et af vores allerstørste sundhedsproblemer."

Den kommentar blev bragt i den seneste udgave af Sermitsiaq.