Thule Air Base

Total usikkerhed om Thule-udbudssag

Der intet som tyder på, at der er sikre rammer i fremtiden for driften af Thule Air Base. Faktisk tyder de nyeste udviklinger i udbudssagen på, at der er helt gyngende grund

Der kan gå årevis med juridiske fægterier, før udbudssagen om Thule Air Base er afgjort

Milliardspillet om den amerikanske Thulebase i Pituffik er blevet til et netværk af retssager på kryds og tværs mellem fire selskaber og den amerikanske regering.

Nu har USA's flyvevåben appelleret i en principsag, som det kan være svært at overskue følgerne af.

Det skriver Politiken.

Appelleret til højtstående domstol
Bedst som mange nu var forledt til at tro, at kontrakten var på vej til at komme på dansk-grønlandske hænder igen, har det amerikanske forsvar med dette træk åbnet en ny flanke i den komplicerede sag.

Amerikanerne led i maj nederlag til tre danske selskaber, men det amerikanske forsvar oplyser til Politiken, at man nu har appelleret sagen til niveauet lige under den amerikanske højesteret.

Dermed er der rejst ny usikkerhed i en sag, der har skabt kraftige dønninger i forholdet mellem Danmark, Grønland og USA. For ikke at tale om forholdet mellem de fire selskaber, der nu udkæmper en serie slag i et netværk af gensidige retssager og appeller.

Mere og mere kompliceret
En ekspert i virksomhedsjura, som Politiken har talt med, har fulgt udbudssagen, og han kalder den én af de mest usædvanlige, han har set.

- Man må sige, at det er noget rod. Ganske enkelt, siger Søren Friis Hansen, professor i erhvervsjura ved Copenhagen Business School.

Den nyeste udvikling er, at Copenhagen Arctic over for US Court of Federal Claims har protesteret imod inddragelsen at et af selskaberne, der er inde som underleverandør.

Læs her alt Sermitsiaq.AG har skrevet om Thule Air Base

Powered by Labrador CMS