Grønlandsbanken indtager en flot andenplads over de mest robuste banker, viser en ny opgørelse, som forbrugersitet moneytalk.dk har lavet.
Grønlandsbanken
Jørgen Schultz-NielsenJørgenSchultz-Nielsen
Offentliggjort
Grønlandsbanken er kun overgået af Nykredit Bank i undersøgelsen, der illustrerer, hvor stærkt bankerne står kapitalmæssigt i tilfælde af en konkurs.
Annonce
Andre store banker såsom Danske Bank og Jyske Bank ligger henholdsvis på en 6. og 10. plads i undersøgelsen.
Ingen grund til bekymring
- Du bør som udgangspunkt ikke være bekymret, hvis din bank findes nederst på listen. Alle danske banker overholder på nuværende tidspunkt deres kapitalkrav, hvilket er det niveau, som eksperter har fundet passende for at stille forbrugerne bedst muligt, lyder det fra Moneytalk.dk i en pressemeddelelse.
For den almindelige forbruger er undersøgelsen næppe relevant, idet indestående i en bank op til 750.000 kroner eller 100.000 euro altid er dækket ind via indskydergarantifonden.
Om undersøgelsen
Moneytalk.dk
Undersøgelsen er baseret på en rangering af bankernes kapitalprocent (solvensprocent), der er et udtryk for mængden af kapital, som er efterstillet indlånernes penge sat i forhold til risikovægtede aktiver. De risikovægte, der ganges på aktiverne, sørger for, at kvaliteten i bankens udlån også tages med i betragtning. Mere risikofyldte udlån vil øge de risikovægtede aktiver og altså stille et større krav til den mængde af kapital som banken skal have på balancen.