Topmøde i Ilulissat til maj

Grønland og Danmark har inviteret de fire arktiske kyststater, USA, Rusland, Norge, Canada plus Sverige, Finland, Island og de arktiske folk til topmøde i Ilulissat til maj. Her skal deltagerne markere ti-året for den såkaldte ilulissat-erklæring, der blev vedtaget i 2008.

Stor markering

Det tegner til en af de største, dansk-grønlandske diplomatiske markeringer i Arktis i mange år. Invitationerne bærer udenrigsminister Anders Samuelsens og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender Suka K. Frederiksens navne, men det er endnu uklart om de andre lande deltager på ministerniveau. I givet fald vil både USA’s udenrigsminister Rex Tillerson og Ruslands Sergey Lavrov komme til Grønland.

Hensigten er ikke, at nye erklæringer skal vedtages, men at ånden og løfterne i Ilulissat-erklæringen skal genopfriskes og genbekræftes — nu i lyset af de aktuelle udfordringer i Arktis.

Mere end bare fred

To danske forskere har netop offentliggjort en analyse af Ilulissat-erklæringens liv og virke.

To russiske mini-ubåde havde i 2007 plantet det russiske flag på bunden af Det Arktiske Ocean netop ved Nordpolen — på 4300 meter vand. Per Stig Møller “vågnede badet i sved”, som han sagde; så frygtede han yderligere magtdemonstrationer, der kunne ende med ufred.

Han indkaldte til et topmøde i Ilulissat, der blev endnu mere politisk end først planlagt. Ilulissat-erklæringen blev også til den forhammer, der skulle knuse alle tanker om en global Arktis-traktat i stil med den, der gælder ved Antarktis. Dernede er al minedrift, militær aktivitet m.v. forbudt — kun forskning og lidt turisme er tilladt.

Lyseslukker

Ilulissat-erklæringen skulle slukke alle forestillinger om en sådan traktat i Arktis. Antarktisk er ubeboet land, hvorimod der i Arktis bor millioner af mennesker. Aktionen lykkedes.

Som de to forskere skriver: “Ilulissat-erklæringen var med til at lægge en dæmper på internationale bekymringer for et ureguleret Arktis og demonstrerede, at en Arktisk Traktat, baseret på Antarktis-traktaten, var både unødvendig og urealistisk.”

Grønlands og de øvrige arktiske landes førsteret til at regulere udviklingen i Arktis og til at udnytte olien, gassen, mineralerne og fisken blev cementeret.

Mere af det hele

Enigheden på topmødet til maj, hvor de arktiske folk i Arktisk Råd også er inviteret, er givet på forhånd. Som de to forskere skriver, anerkender alle i Arktis i dag Ilulissat-erklæringens nytteværdi.

Forskerne anbefaler også fortsat støtte til A5-konstruktionen, hvor de fem arktiske kyststater alene mødes, fordi den er til dansk/grønlandsk fordel. Da et forbud mod fiskeri i Det Arktiske Ocean blev vedtaget kort før nytår — også med Kinas, Japans og Sydkoreas underskrifter — begyndte det netop med en aftale i A5. Forbuddet, der foreløbig gælder i 16 år og som sikrer potentielle, fremtidige fiskebestande, er ifølge forskerne i Grønlands og rigsfællesskabets klare interesse.