Topcheferne: Den største udfordring i år

Topcheferne er en artikelserie i Sermitsiaq.AG. Seks spørgsmål og seks svar fra fem administrerende direktører, der repræsenterer nogle af de største virksomheder i Grønland.

Mød og få dybere indsigt i, hvordan de tænker, når store ledelsesbeslutninger skal træffes. Deltagerne er Jacob Nitter Sørensen, Air Greenland, Verner Hammeken, Royal Arctic Line, Peter Grønvold Samuelsen, KNI, Kristian Reinert Davidsen, Tele Greenland, og Mikael Thinghuus, Royal Greenland.

Dagens spørgsmål:

Hvad var den største udfordring for virksomheden i 2018?

Kristian Reinert Davidsen, adm. direktør Tele Greenland:

2018 har været et rigtig godt år, men også udfordrende på mange måder for Tele-Post.

Vi har gennemført rigtig mange store projekter i år. Et af projekterne var at bygge en radiokæde fra Uummannaq til Upernavik. Radiokæden betyder, at borgerne i Upernavik får adgang til nogen af de samme bredbåndsprodukter, som er i de store byer. Et andet projekt er at udskifte mobilnettet i hele Grønland. Mobilnettet er med til at skabe god og fleksibel adgang til bredbånd og telefoni i byer, bygder og bosteder.

Den største udfordring med radiokædeprojektet og mobilprojektet var, at anlægssæsonen i Grønland er forholdsvis kort. Derfor var det meget spændende, om vi kunne nå at afslutte projekterne, inden vinteren satte ind for alvor. Jeg er meget glad, at det lykkedes. Æren skyldes alene vores medarbejdere og samarbejdspartnere, som trodsede vind og vejr og blev ved lige indtil projekterne var færdige.

Mikael Thinghuus, adm. direktør i Royal Greenland:

Når man som Royal Greenland arbejder i hele værdikæden fra fiskeri over produktion til salg og distribution og i alle verdensdele på nær Afrika, er det faktisk svært at pege på en enkelt udfordring.

Rent markedsmæssigt har det mest udfordrende måske været pundets devaluering i kølvandet af Brexit afstemningen. Men vi havde faktisk også en lidt ubehagelig periode, hvor der af forskellige grunde var svækkelse af hellefiskepriserne i Kina.

I forhold til fiskeriet har vi haft en udfordrende krabbekvote i Newfoundland, og i Grønland dukkede torsken op lidt andre steder i 2018, end den gjorde året før. Og på nogle af fabrikkerne har vi især i sommerperioden haft vanskeligheder med at skaffe tilstrækkelig med arbejdskraft til at sikre den nødvendige kvalitet og forædling.

Det er alt sammen betydelige kommercielle udfordringer – og der er såmænd andre, jeg ikke har nævnt – men sådan er det jo at være en virksomhed: Der er masser af udfordringer, og der er medarbejdere og kollegaer og partnere, som hver eneste dag arbejder med at håndtere dem. Hvis der ikke var udfordringer, kunne man lade virksomheden lede af en iPhone.

For mig personligt har den væsentligste udfordring nok i virkeligheden været drøftelserne omkring en mulig ny fiskerilov. Det er mig en stor glæde, når der er politikere eller medarbejdere eller meningsdannere, som siger, at vi skal huske på, at Royal Greenland er samfundets egen virksomhed.

Og det er mig en kilde til stor ærgrelse, frustration og dårligt humør, når der er politikere eller meningsdannere, som taler om at sprede ejerskabet af fiskeriet ved at tage kvoter fra et selskab, som er ejet af alle 55.000 borgere og i stedet give dem til udvalgte enkeltpersoner. Jeg kan simpelthen ikke få ind i mit efterhånden ret gråhårede hoved, at man kan synes, at det er en god ide.

Verner Hammeken, adm. direktør Royal Arctic Line:

Royal Arctic Lines og dermed min største udfordring i 2018 var helt klart at få skibene til at sejle til tiden, godset udleveret uskadt og faktureringen til at passe med vore ydelser. Vi havde et meget barskt 2017 efter indførelsen af et nyt system, så driften har haft meget stor fokus for mig i 2018.

Derudover har vi arbejdet for at få vores kundeservice på benene igen. Vi døbte 2018 ”Kundens År”, fordi vi følte at vi skulle give kunderne det tabte igen hurtigt. Men sådanne handlinger kræver også medarbejdere, som er glade for arbejdet, så vores medarbejdertilfredshed har ligeledes været i stærk fokus.

På det strategiske har den største udfordring været at få en godkendelse fra de islandske konkurrencemyndigheder til det samarbejde vi ønsker med Eimskip. Alt er afleveret, og vi afventer resultatet i spænding. Derfor har vi også brugt året på at forberede kommunikationen om vore forandringer både internt og eksternt.

Peter Grønvold Samuelsen, adm. direktør KNI:

Den største udfordring i 2018 er en årligt tilbagevendende udfordring, som virksomheden til stadighed har fuld fokus på, nemlig forsyningssikkerheden af både brændstoffer og dagligvarer.

Flere af vores bygder og mindre byer kan ikke nås med skibe i op til 9 måneder om året. Derfor er det vigtigt, at vi år efter år sikrer, at disse steder har tilstrækkelige med forsyninger gennem vinteren, indtil næste skib ankommer.

Vi plejer gerne at sige, at vores jul starter i påsken, da planlægningen af årets vinterforsyning herunder julen (og næste års påske) starter omkring påske. En masse faktorer skal vurderes herunder befolkningsudviklingen de enkelte steder.

• Er der et stigende befolkningstal eller falder befolkningen?
• Har der været babyboom i nogle af bygderne, som der skal tages hensyn til i form af flere babyprodukter end normalt?
• Er der en udvikling af erhvervsgrundlaget – typisk fiskerierhvervet, som der skal tages hensyn til?
• Har vi nok brændstofkapacitet i de bygder, hvor der er en rivende udvikling inden for fiskeriet, eller skal vi have den udbygget?

Vinterforsyningen sker i et tæt samarbejde med vores leverandører og RAL, hvor der fra alle parter er stærk fokus på at sikre, at vi har de rette varer i de rette mængder med til de enkelte skibe. Intet må gå galt.

I 2018 er vinterforsyningen af bygder og byer i islægsområderne forløbet uden større problemer. Dette betyder ikke, at disse bygder og byer ikke vil løbe tør for visse varegrupper i løbet af vinteren. Blandt andet vil udbuddet af frisk grønt og frugt blive meget sparsomt i løbet af vinteren. Datofølsomme varer som fersk pålæg, mejeriprodukter og lignende vil udgå i takt med de bliver udsolgt. Men der vil være en tilstrækkelig forsyning af langtidsholdbare fødevarer indtil næste skib ankommer lokationen.

Generelt er det billedet, at KNI i samarbejde med sine leverandører og RAL lykkes med at vinterforsyne bygderne og de mindre byer i islægsområdet. Men enkelte år har der været udfordringer. Blandt andet i 2016, hvor et hurtigt islæg gav alvorlige udfordringer med at gennemføre de sidste skibsanløb i Uummannaq og i Upernavik. Gennem et samarbejde med Arktisk Kommando, der agerede isbrydere lykkedes det at gennemføre skibsanløbene til Uummannaq. Og gennem et samarbejde med Air Greenland lykkedes det at forsyne Upernavik og dens bygder, således at de også fik sikret deres sidste varer.

Jacob Nitter Sørensen, adm. direktør Air Greenland:

Uvisheden om lufthavnspakken har været den største udfordring i 2018, og det sværeste har nok været, at vi blot har skullet vente.

For det første er denne beslutning udslagsgivende for vores fremtidige selskabsstruktur; Air Greenlands operation og organisation vil være noget ganske andet i 2023.

For det andet har vi en gruppe medarbejdere, hvor beslutningen handler om deres hjem i Kangerlussuaq og Narsarsuaq. Men nu ved vi, hvad der skal arbejdes henimod for selskabet og medarbejderne, og afklaringen gør det hele nemmere.