Tonsvis af affald ender som fjernvarme

Tonsvis af affald genanvendes, afslører miljøchef.

Forbrændingsanlæg, Nuuk
Forbrændingsanlægget i Nuuk forbrændte 12.566 tons affald i 2018.

Affaldscenteret bliver tit spurgt om, hvorfor man ikke sorterer og genanvender affald i Nuuk.

- Det er et forståeligt spørgsmål, da der endnu ikke er nogen krav om, at borgerne skal sorteret andet end det farlige affald i form af batterier fra. Men fakta er, at vi genbruger i stor stil, siger miljøchef i
Kommuenqarfik Sermersooq, Frank Rasmussen.

Det genanvendes:

  • Jern og metalskrot: 1.348 tons
  • Rent pap: 209 tons
  • Elektronikskrot: 52 tons.

Men det affald der ikke bliver genanvendt bliver ikke spildt.

- Sidste år producerede forbrændingsanlægget varme af de 12.566 tons affald som blev brændt. Det gav en samlet energiproduktion på 26 GWh, hvoraf de 18 GWh blev afsat til Nukissiorfiits fjernvarmenet,
oplyser Frank Rasmussen.

Dyrkningsforsøg

Affaldsvarmen blev også brugt til at opvarme svømmehallen, boliger og institutioner i Nuussuaq og til forsøg med dyrkning af grøntsager og inddampning af salt fra grønlandsk havvand.

Der deponeres stadig en del affald; i 2018 ca. 3500 tons. Affaldscenteret er i gang med at se på, hvordan man kan nedbringe denne mængde.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS