Tom råstoffond skaber splid
Demokraterne frygter, at råstofindtægterne bliver brugt i dag og ikke gemt til næste generation
Endnu inden den første dråbe olie er hentet op af undergrunden, er de to koalitionspartier Inuit Ataqatigiit og Demokraterne rygende uenige om Grønlands Råstoffond, som skal opsuge de forjættede petrodollars.
Naalakkersuisuts medlem for råstoffer og erhverv Ove Karl Berthelsen, Inuit Ataqatigiit, fremlægger på forårssamlingens første mødedag et ændringsforslag til loven om råstoffonden, som Demokraternes politiske ordfører Anda Uldum på forhånd har skudt ned.
Loven om Grønlands Råstoffond, som blev vedtaget på efterårssamlingen 2008, træder i kraft den dag, hvor landskassen i et enkelt regnskabsår får råstofindtægter på mindst 5 millioner kroner. Denne betingelse er endnu ikke opfyldt, og vi har stadig råstoffonden til gode.
Ove Karl Berthelsen foreslår i eftermiddag en ændring, så loven om Grønlands Råstoffond først træder i kraft, når landskassen i et enkelt regnskabsår scorer råstofindtægter på mindst 75 millioner kroner.
– Det er naalakkersuisuts vurdering, at en kapital på fem millioner kroner ikke længere vil være stor nok til at give et tilstrækkeligt afkast til at dække fondens udgifter til bestyrelse, ledelse og administration, siger Ove Karl Berthelsen som begrundelse for at hæve grænsen til 75 millioner kroner.
Hollandsk syge
Den nuværende lov betyder, at naalakkersuisut kan bruge de første fem millioner af et års råstofindtægter til spillemandspenge, mens lovændringen giver naalakkersuisut fri råderet over de første 75 millioner kroner af råstofindtægter i et enkelt år, inden resten skal lægges i råstoffonden.
Demokraternes Anda Uldum advarer: – Lovændringen betyder, at selvstyrets driftsudgifter kan forøges med op til 70 millioner kroner årligt i takt med at råstofindtægterne (forhåbentlig) for alvor begynder at indfinde sig.
– En sådan prioritering er stik imod de intentioner, der oprindeligt lå til grund for loven om Grønlands Råstoffond. Fonden blev etableret for at undgå den såkaldte hollandske syge, hvor et kortsigtet brug af råstofindtægter i sin tid efterlod Holland med svære økonomiske tømmermænd, da først den kortvarige råstoffest var overstået, siger Anda Uldum.