Tøjl dit indre slikmonster

Grønlands Ernæringsråd har digitaliseret de ti kostråd.

De ti kostråd findes nu også på video. Screendump.

Topper sliktrangen omkring eftermiddag?

Så er det nok, fordi du ikke har fået en god nok frokost. Snup derfor noget frugt eller en grovbolle med let pålæg. Det er blot af mange råd, som stammer fra ti videoer om gode kostvaner, som Grønlands Ernæringsråd har lagt på nettet til fri download .

Foretrækker du dem i trykt form, kan du også få dem her:

De ti kostråd(Ernæringsrådet 2005):

1. Spis varieret

Det første og det vigtigste råd.

2. Spis grønlandske fødevarer; ofte fisk og fiskepålæg

Følg årets gang og skift mellem hav- og landdyr.

Brug landets bær og grøntsager.

Benyt også fiskepålæg til frokost.

3. Spis frugt og grøntsager hver dag

Tag et stykke frugt eller grønt med på arbejde eller i skole.

Gør det til en regel altid at få grøntsager til den varme mad.

Frugt og grønt fra frost er lige så godt som det friske.

4. Spis groft brød og gryn hver dag, ofte kartofler, ris eller pasta.

Rugbrød mætter bedre end hvidt brød som f.eks. franskbrød. Groft knækbrød er også godt.

Skift i mellem ris, pasta og kartofler til de varme måltider.

5. Spis fedt med omtanke

Spar på fedtet:

Skrab fedtstof på brødet.

Vælg mælk og ost samt kød og pålæg med lavt fedtindhold.

Brug plantemargarine eller planteolie i madlavningen.

6. Spis mindre sukker, slik, chips og kager

Drik kaffe og the uden eller med mindre sukker.

Frugt og brød mætter bedre end slik, chips og kager.

Spis kun slik og chips 1 dag om ugen.

7. Drik vand - drik mindre saft og sodavand

Nyd det friske kolde vand fra elven eller hanen.

Saft- og sodavand indeholder meget sukker og anbefales kun til særlige lejligheder.

8. Spis ofte, men ikke meget

Spis tre hovedmåltider om dagen.

Morgenmad er den bedste start på dagen.

Spis også små måltider i løbet af dagen, et stykke frugt eller grønt, knækbrød eller tørfisk.

9. Vær i bevægelse mindst en time om dagen

Bevægelse kan være at gå/cykle til og fra arbejde, gå på jagt, gøre rent, dyrke sport, spille bold og meget andet.

10. Tænk over, hvad du spiser

Dine madvaner starter ved indkøbene. Køb sundt ind.

Lav mad sammen med dine børn.

Gør aftensmaden til familiens samlingspunkt.

Fakta: Hvad spiser vi?

I gennemsnit: 75% af kalorieindtaget stammer fra

importerede fødevarer, 25% fra grønlandske fødevarer!

Ernæringsrådet 2005

Powered by Labrador CMS