De to største gletsjere ændrer adfærd

Det er klimaforskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), der i et nyt forskningsprojekt sammen med DTU Space har undersøgt kælvning af isbjerge i Grønland over en mere end 50-årig periode.

- I løbet af de seneste årtier er kælvning af isbjerge i Grønlandshavet steget. Kælvning af isbjerge sker, når et stort stykke ismasse brækker af og flyder væk fra den eksisterende ismasse. Når denne udledning af is forlader Indlandsisen og bevæger sig ind i fjorde og kysthave, påvirker den en lang række fysiske og biologiske systemer – og er således skyld i en stor del af den globale havniveaustigning, skriver GEUS i en pressemeddelelse.

Når det handler om de grønlandske gletsjere, fremhæver forskere ofte otte store udløbsgletsjere, som har indvirkning på massetabet af is på den kolde ø. I dette forskningsprojekt har forskergruppen undersøgt, hvordan kælvning af isbjerge i de to gletsjere, Sermeq Kujalleq, også kaldet Jakobshavn Isbræ, og Helheim på Østgrønland har udviklet sig.

Og her har forskerne kortlagt et ret overraskende skift i hierarkiet mellem de to gletsjere.

Gletsjernes dynamik

Forskerne fandt nemlig ud af, at hvad der ellers har været sandheden siden 1990’erne har ændret sig. Indtil for nylig var Sermeq Kujalleq den gletsjer i Grønland, der har tabt mest is i form af isbjerge ud i havet. Men i de første fire måneder af både 2019 og 2020 har gletsjeren faktisk tabt et mindre antal isbjerge, mens Helheim i samme periode har øget sin mængde af kælvninger, fremgår det af pressemeddelelsen.

Studiet afdækker dermed, hvordan der i perioder kan ske et skift i hierarkiet over, hvilken gletsjer der indtager førstepladsen i det ærgerlige kapløb om mest afsmeltning.

- Vores studie viser, hvordan det kolde system hurtigt kan ændre sig, fortæller Ken Mankoff, seniorforsker ved GEUS og medforfatter på det nye studie, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Earth System Science Data (ESSD).