To jollesejlere reddet med helikopter

Seahawk-helikopteren fra inspektionsskibet Triton kom tirsdag aften to jollesejlere til undsætning ved Arsuk.

Tirsdag aften blev Arktisk Kommando involveret i en redningsaktion ved Arsuk.

Ifølge Forsvarets døgnrapport blev Seahawk-helikopteren fra inspektionsskibet Triton indsat i en redningsaktion ved 21.30-tiden tirsdag aften.

To personer i en lille jolle havde fået motorstop 16 sømil syd for Arsuk. Vinden var på det tidspunkt 19 m/s og tiltagende, står der i døgnrapporten.

Helikopteren reddede de to jollesejlere og transporterede dem til Arsuk.

Powered by Labrador CMS