Nuuk

To i knivstikkeri i Nuuk Bymidte

En person er kommet til skade i et dramatisk knivstikkeri i Nuuk

Gerningsstedet bagved grillen i Nuuk Bymidte. Grafiske detaljer er bevidst udeladt fra Sermitsiaq.AG's fotografier
Offentliggjort

En person er kommet tll skade i Nuuks bymidte under dramatiske omstændigheder klokken 13.15 torsdag.

To ambulancer og en patruljevogn blev sendt ud til Centrum Grillen nær Tele Post Centret.

Det bekræfter politiet overfor Sermitsiaq.AG.

Personopgør
- Der er tale om to mænd, der kender hinanden. De kom op at slås, og der har angiveligt både været brugt sten og stukket med kniv, oplyser vagtchef ved Nuuk Politi, Sebastian Bech.

Han tilføjer, at politiet arbejder på efterforskningen, og derfor ikke kan fortælle meget, men at de arbejder ud fra en teori om, at det er et personopgør mellem to kendte forbrydere.

Den ene person er i begyndelsen af 30'erne, mens den anden persons alder endnu ikke er oplyst.

Efter slagsmålet er begge personer blevet undersøgt på Dronning Ingrids Hospital, en befinder sig stadig på hospitalet, men politiet har endnu ikke oplysninger om vedkommendes tilstand.

Sermitsiaq.AG er bekendt med identiteten hos den ene involverede, som ifølge en vidneforklaring er den angribende part, der har fået blod på tøjet i forbindelse med knivstikkeriet.

Skudsikker vest
Ved krydset ved bagindgangen til Tele-Post Centret er der set en politibetjent med hjelm, skudsikker vest og skydevåben.

Dog skulle der ikke være nogen fare ved at opholde sig i området, bekræfter politiet.

OPFØLGNING: Vidneberetning fra knivstikkeriet

Powered by Labrador CMS