Fotoudstillinger

To fotoudstillinger åbner samme dag

Foto-nørder får nok at se til torsdag, hvor to foto-udstillinger åbner på samme tid i Nuuk med blot få meters afstand.

Her ses et af de fotos, der indgår i udstillingen på landsbiblioteket, hvor der sættes spot på Brættets fangere.

Det er fotograferne Christian Klindt Sølbeck og Vagn Hansen, som torsdag klokken 16.30 åbner hver deres foto-udstilling i henholdsvis Grønlands Landsbibliotek og Grønlandsbankens hovedsæde. De to udstillinger ligger dermed få skridt fra hinanden på gågaden i Nuuk.

Christian Klindt Sølbeck har siden februar fotograferet fangerne på Brættet, og det er et udvalg af disse fotografier, der bliver udstillet i landsbiblioteket, hvor man byder på kaffe og tørret torsk. Han modtog tilbage i 2012 en pris ved Årets Pressefoto.

Freelancefotograf Vahn Hansen er kendt for sine landskabs- og aftenbilleder, og på sin facebookside opfordrer han alle til at komme til fernisering og lokker med pindemadder og et glas vin i Grønlandsbankens lokaler.

Powered by Labrador CMS