Efter to års rejse: Jordomsejlere fejres i Paamiut

Ægteparret Dorthe og Jens Kjeldsen er nu ankommet til Paamiut efter næsten to års jordomrejse. De blev godt modtaget af byens indbyggere, der har arrangeret en stor velkomstfest i havnen.

Dorthe og Jens Kjeldsen før de sejlede fra Nuuk for knap to år siden.

Der var høje jubelråb og fyrværkeri, da jordomrejsernes båd kom til syne fra Paamiuts havn i tyk tåge. Mange glade borgere fra byen var kommet til den store velkomstarrangement. Begivenheden blev sendt direkte på KNR-TV.

- Det er dejligt, at så mange kom ned for at tage imod os, det er meget glædeligt. Vi sejlede første gang til Paamiut for 40 år siden, for at gifte os for anden gang, da vi er blevet gift i Danmark tidligere, fortæller Jens Kjeldsen til KNR.

- Dorthe har været en god ambassadør i hele verden. Men hun har mest glædet sig til at komme hjem til vores land, siger Jens Kjeldsen grinende.

Overrasket over stor velkomst

Dorthe Kjeldsen er overrasket over den store kæmpe velkomstarrangement i hendes fødeby, Paamiut.

- Det er en meget overraskende og rørende velkomst vi får. Vi sejlede meget tidligt i morges fra Ilivilaarsuk, det er en meget glædelig velkomst, jeg har ingen ord for det, siger Dorthe Kjeldsen.

- Vi ankom til Ilivilaarsuk mandag aften, efter syv dages sejlads fra Canada. Jeg har altid kunne lide Ilivilaarsuk, siden jeg var barn, som jeg kalder for paradis. Så det har været vigtigt, at vi først ankom til Ilivilaarsuk, fortæller Dorthe Kjeldsen på direkte tv.

Jordomsejlerne har tilbragt nogle dage i Ilivilaarsuk med deres nærmeste familie, før de ankom til Paamiut.

Første kvindelig sejler gennem Nordvestpassagen

Dorthe Kjeldsen blev den første grønlandske kvindelige, der har besejlet Nordvestpassagen i egen båd. Til det fortæller hun følgende:

- Den del af rejsen var en af det mest sværeste, da der var is og stærk strøm. Vi er meget stolte af besejlingen. Hvorend vi befinder os i verden og møder andre der sejler som os, bliver der vist respekt, når de finder ud af at vi har besejlet Nordvestpassagen.

Hele dagen vil jordomejlerne blive fejret i Paamiut med mange forskellige aktiviteter.

Powered by Labrador CMS