Tjek energiforbrug over nettet

Bygden Sarfannguit bliver det første sted i landet, som får fjernaflæst el- og vandmålere. Borgerne kan desuden selv følge med via internettet, hvor stort forbruget er.

I fremtiden kan kunderne holde nøje øje med strømforbruget.

I tirsdags blev borgerne i bygden præsenteret for Nukissiorfiit’s fjernaflæsningsprojekt, som indebærer at alle husstandselmålere, og nogle af bygdens vandmålere vil blive skiftet ud med fjernaflæsningsmålere. Det sker fra og med næste uge og selve aflæsningen vil så småt begynde denne somme, og køre optimalt fra efteråret.

Fjernaflæsning af målere giver mulighed for at følge op på forbrugerens energiadfærd, og giver Nukissiorfiit et bedre og målrettet redskab i produktionsplanlægningen, oplyser selskabet.

Sidst og ikke mindst får forbrugerne en bedre service, fordi de kan få et aktuelt billede af deres energi- og vandforbrug ved afregning. Fremtidens regninger vil vise det præcise forbrug, ligesom med en telefonregning.

Powered by Labrador CMS