Tipspengene til ungdomspartier

Medlem af naalakkersuisut for familie, kultur, kirke og ligestilling Mimi Karlsen offentliggør støtten til ungdomspartierne

Oversigt over tipsmidlerne.

- Man har været i gemmerne for at finde årsrapporten for tips- og lottomidlerne hos partiernes ungdomsorganisationer for at hente medlemstal for at svare på Andreas Uldums, Demokraterne, spørgsmål om medlemslister, medlemstal og tilskud fra tips- og lottomidlerne.

- Naalakkersuisut kan ikke udlevere medlemslisterne af hensyn til de enkelte medlemmer.

Sådan siger medlem af naalakkersuisut for familie, kultur, kirke og ligestilling Mimi Karlsen.

Tallene på fotoet ovenover viser, at Siumut lægger sig forrest som den ungdomsorganisation, der har modtaget flest penge, mens Demokraterne står med et rundt nul i tilskud gennem 2008, 2009 og 2010.

Man kan også se, at Siumuts ungdomsorganisation er decimeret kraftigt fra 2009 til 2010 - fra 263 medlemmer til 69 medlemmer.

IA står pænt stille med 41 medlemmer i 2009 og 2010.

Atassut Ungdom har opgivet, den har 26 medlemmer, mens Demokraterne har 29 medlemmer.

Mimi Karlsen forklarer, at når ungdomspartierne ikke har fået tilskud, er det ikke ensbetydende med afslag. De kan have valgt ikke at søge tips- og lottomidler det aktuelle år.

Med hensyn til medlemstal, medlemslister og betaling af kontingent er der fremsendt dokumentation fra partiernes ungdomsafdelinger på dette. Det er for alles vedkommende lister over betalende medlemmer i årene 2008, 2009 og 2010. Ansøgningsfrist er 15. december hvert år, derfor er medlemstal for 2010 eksempelvis fra 2009.

Med hensyn til afgørelser har Sorlak deres eget tips- og lottoudvalg. Hvis et medlem, der sidder i Tips og Lotto-udvalget, har tilknytning til en organisation, der søger midler, skal medlemmet forlade mødelokalet mens ansøgningen behandles for at undgå habil-iletsproblemer, oplyser Mimi Karlsen.

Til driftstilskud benyttes følgende fordelingsnøgle til landsdækkende børne- og ungdoms foreninger og organisationer.

Landsdækkende organisationer og foreninger med enkelte medlemmer:

15-24 medlemmer: 20.000 kroner
25-34 medlemmer: 25.000 kroner
35-44 medlemmer: 30.000 kroner
45-54 medlemmer: 35.000 kroner
Over 50 medlemmer: 40.000 kroner

Landsdækkende organisationer og foreninger, som har medlemsorganisationer/lokale afdelinger:

Organisationer/ foreninger: 20.000 kroner
Organisationer/ foreninger: 30.000 kroner
Organisationer/ foreninger: 40.000 kroner
Organisationer/ foreninger: 50.000 kroner

Tillæg til organisationer og foreninger, der her mere end fem lokale afdelinger

6-9: 5.000 kroner
10-14: 2.000 kroner
15-19: 1.000 kroner
20-xx: 500 kroner

Projekttilskud vurderes af tips- og lottoudvalget konkret i forhold til den enkelte ansøgning.

Powered by Labrador CMS