Gå til hovedindhold

Tiltaltes DNA på Birnas sko

Der var blod overalt i den bil, som den tiltalte havde lejet.

Blod var forsøgt fjernet fra den røde Kia, som den tiltalte, T havde lejet. Men uden stort held. Det skriver Iceland Monitor.

Så snart politiet fandt bilen kunne de se blodet på bagsædet. Siden viste de tekniske undersøgelser, at der var blodspor over det meste af bilen. Det gjaldt både bagsædet, loftet, soltaget, instrumentbrættet og døren.

DNA-prøver viste, at blodet stammer fra Birna Brjánsdóttir og de store mængder stemmer overens med, at hun fik to kraftige slag i ansigtet, som brækkede både hendes næse og hendes kæbe.

Det er dog to andre spor, der er mest belastende for T, da et andet besætningsmedlem, N befandt sig i samme bil.

Det ene er, at Ts DNA blev fundet på Birna Brjánsdóttirs sko, som blev fundet i det havneområde, hvor Polar Nanoq lå fortøjet. Under afhøringen i går kunne T ikke forklare, hvordan hans DNA var havnet der.

Blodrester fra Birna Brjánsdóttir blev desuden fundet på en anorak, som et tredje besætningsmedlem havde efterladt på bagsædet af bilen. T afleverede anorakken til den pågældende og fortalte, at pigen havde brækker sig på den, så den nok skulle vaskes.

Men trods vask lykkedes det altså politiet at finde spor af blod på den.

LÆS MERE OM RETSSAGEN:
DNA-spor afgørende for drabstiltale
Tiltalt møder ikke i retten i dag
Tiltalt: - Utænkeligt at jeg har gjort Birna fortræd
Tiltalt siger andet besætningsmedlem var sammen med Birna
Vidne modsiger tiltaltes forklaring

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER