Tilioq: Handicaplov volder problemer for kommuner

Selvom handicaploven trådte i kraft for over et år siden, så er der stadig udfordringer med at implementere loven i kommunerne, er Tilioqs erfaring.

Offentliggjort

Tre ud af fem kommuner har udarbejdet en officiel handicappolitik. To af fem kommuner har ansat bisiddere, som skal støtte ved sagsbehandling, og en ud af fem kommuner har et fungerende handicapråd.

Og det til trods for, at disse tiltag er pålagt kommunerne i henhold til den gældende handicaplov fra 1. januar 2020.

Det oplyser handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq efter at have gennemført en række interviews med kommunernes fagchefer og ansvarlige på området.

Retningslinjer mangles

Gruppen af borgere, som kan søge støtte på baggrund af en funktionsnedsættelse er blevet væsentligt større med den nye lov. Dette sikrer muligheden for hjælp til flere, men de kommunale medarbejdere fortæller, at der ikke nødvendigvis er fulgt flere ressourcer eller flere tilbud med loven, oplyser Tilioq på sin hjemmeside.

Du kan læse flere af de kommunale medarbejderes beretninger om de nye arbejdsgange, der skal implementeres på de kommunale plan på handicaptalsmandsinstitutionens hjemmeside.

En af begrundelserne for, at arbejdet med at følge loven til punkt er, at retningslinjerne, der skulle udarbejdes endnu ikke er færdiggjort. Og kommunerne tvivler, om det vil kunne betale sig at implementere loven efter et udkast af juridiske retningslinjer, eller om kommunerne skal vente på de færdige retningslinjer.

- Det er rigtigt, at vi for nu har en udkast til juridisk retningslinjer for implementering af handicaploven. Men udarbejdelsen af de endelige retningslinjer er ved at være færdig, og grunden til, at de tog længere tid er, at vi har indhentet kommentarer om mangler og ønsker fra kommunerne om disse retningslinjer, fortæller styrelseschef i Styrelsen for forebyggelse og sociale anliggender, Helene Berthelsen til Sermitsiaq.AG.

Styrelsen oplyser, at relevante medarbejdere skal få kursus i de juridiske retningslinjer er færdigudarbejdet og afleveret til kommunerne.

Ny talsmand skal der til

Undersøgelsen af kommuners implementering af Inatsisartutlov om støtte til personer med handicap er en af de sidste ting, som tidligere handicaptalsmand Christina Johnsen har beskæftiget sig med.

En af de første opgaver, som de nye Naalakkersuisut har efter konstitueringen er at finde både en ny handicaptalsmand og en ny ældretalsmand samt tage stilling til, hvorvidt menneskerettighedsorganisationer skal samles ved en menneskerettighedskommission.

Powered by Labrador CMS