Gå til hovedindhold

Tilioq: Døve hjælpes ikke godt nok

Der er mangel på tegnsprogstolke, og det kan ekskludere døve fra at deltage i samfundet, vurderer Handicaptalsmanden.

Den nye handicaplov, som trådte i kraft i begyndelsen af året, giver flere rettigheder til blandt andet døve.

Men myndighederne har problemer med at levere hjælpen.

- Der er stor mangel på tegnsprogstolke i Grønland, udtaler tegnsprogsbruger Lulu Reimer Geisler fra Sisimiut i en pressemeddelelse fra Handicaptalsmanden.

Ifølge Handicaptalsmand, Christina Johnsen, er der ingen officiel tegnsprogstolke-instans i Grønland, som Lulu Geisler kan kontakte, hvis hun eksempelvis har brug for at komme til lægen, til kommunen eller deltage i andre aktiviteter, hvor hun kunne få brug for en tolk.

Behandles som anderledes

Og Lulu Reimer er ikke den eneste, der har brug for bedre hjælp:

- De(døve, red.) behandles som anderledes, og de har svært ved at deltage på arbejdsmarkedet.  Men for de fleste personer som er døve, er det eneste, som de ikke kan, at høre.

- En fagperson fortæller, at døve ikke får den rette hjælp eller støtte fra kommunen, fordi de netop mangler tegnsprogstolke. De skriver beskeder på mobilen eller notater for at kunne kommunikere med en sagsbehandler, skriver Handicaptalsmanden.

LÆS OGSÅ: Qaanaaq: Handicapfaglige hænder en mangelvare

Den manglende hjælp gør det svært for døve at deltage i samfundet, påpeger formanden for Døveforeningen:

Forhold forværret

- En person, der er døv, har ligesom alle andre også andre aktiviteter uden for skole og sundhedsvæsenet. En person, som er døv, kan fx have brug for psykologsamtaler, samt at deltage i jobsamtaler, forældre møder på skolen, seminarer, kurser og konferencer. Hvorfor er der ikke længere nogle former for tolkeservice i Grønland for personer der er døve? Spørger formanden for Døveforeningen i Grønland, Lisa Nielsen.

Handicaptalsmanden påpeger, at Grønland via FN’s handicapkonvention er forpligtet til løbende at forbedre forholdene fra personer med handicap, men talsmanden mener, at det går den modsatte vej for døve i Grønland:

- På døveområdet mener Tilioq desværre at forholdene siden nedlæggelse af døveskolen i 2008 støt og roligt er blevet værre, skriver Handicaptalsmanden.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER