Gå til hovedindhold

- Livsændrende oplevelse at deltage i VM

Det grønlandske kvindelandshold er tirsdag ankomme til Stavanger tirsdag eftermiddag, hvor de skal møde tre lande i den internationale arena, VM-banen. En tidligere vm-deltager fortæller, at det var en livsændrede oplevelse for ham at være med.

De sidste halve år har det grønlandske kvindelandshold trænet, optimeret deres taktik og forberedt sig til at stå og modstå presset fra andre internationale hold.

Onsdag skal Grønland møde forsvarende verdensmestre, Norge, på deres hjemmebane i DNB Arena i Stavanger.

Tidligere deltager ved VM på herresiden, Angutimmarik Kreutzmann, er sikker på det bliver en stor oplevelse for kvindelandsholdet:

- Det er ikke kun Norge, som er den store modstander. Det bliver en kamp for vores landshold at stå imod og holde panden højt efter hvert kamp. Men det bliver en fed oplevelse for dem, hvis de har den rette indstilling, siger Angutimmarik Kreutzmann til Sermitsiaq.AG.

Livsændrende kampe

Angutimmarik Kreutzmann skal følge med i VM-kampene som en del af håndboldforbundets delegation. Han er landstræner for herrernes ungdomshold, også har han stået i samme situation, som det grønlanske kvindelandshold.

Angutimmarik Kreutzmann har som 18-årig været en del af Grønlands herrelandshold og deltaget ved VM i Tyskland.

- Der er meget fokus på landsholdet nu, men det bliver mere voldsomt efter disse kampe. Det er livsændrende at deltage ved sådanne store kampe. For os grønlændere er det det største vi kan opnå, det er at deltage ved VM. For andre lande er det OL, men for os er kvalificering og deltagelse ved VM, det største vi kan nå, siger han.

Opfordring til publikum

Han påpeger, at det bliver vigtigt for landsholdet at huske på at holde en god indstilling.

- De skal fortsætte den gode stil og spille håndbold som de har gjort de sidste mange måneder, og samtidig sætte forventningerne nede og styre nervøsiteten, siger han.

Til publikum kommer han med en lille opfordring:

- Vi skal huske på, at det hold vi skal møde er på verdensklasses niveau, der træner professionelt hver dag og har kampe hver uge. Jeg håber, at vi fortsætter med den optimistiske heppen og støtte vores landshold, slutter Angutimmarik Kreutzmann. 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER