Annonce
Tidligere KNR-direktør er død
Ivalo Egede, der blandt andet er tidligere KNR-direktør, sov stille ind onsdag morgen.
Efter længere tids sygdom gik Ivalo Egede bort onsdag morgen.
Annonce
Hun har tidligere haft roller i toppen af grønlands erhvervsliv, hvor hun blandt andet har været direktør i KNR fra 2008 frem til 2013.
Da Ivalo Egede valgte at trække sig som direktør efter omkring fire år, havde hun formået at vende virksomhedens røde tal på bundlinjen til sorte.
Ivalo Egede er uddannet cand. comm. fra Medier og Kommunikation på Roskilde Universitetscenter og har tidligere arbejdet blandt andet både som informationsmedarbejder på Grønlands Naturinstitut og som informationschef i Hjemmestyret.
Hun er også tidligere næstformand i Mediehuset Sermitsiaqs bestyrrelse.
Ivalo Egede blev 64 år og efterlader sig en søn og et barnebarn.