Tidligere fagchef: Forsømte børn kan gå under radaren
Fagpersoner har ikke pligt til at underrette om bekymrende forhold for børn på tværs af rigsdelene. En tidligere fagchef i Kommuneqarfik Sermersooq bakker op om, at det kan ændres, så forsømte børn ikke risikerer at gå under radaren.
En grønlandsk efterskoleelev fortæller en lærer på sin efterskole i Danmark om bekymrende forhold i hjemmet i Grønland, hvor der måske opholder sig mindre søskende.
Havde der været tale om en elev fra Danmark, har læreren pligt til at underrette den danske kommune, hvorfra eleven kommer, så kommunen kan undersøge bekymringen. Det er essensen af den såkaldte skærpede underretningspligt.
Men det samme gælder ikke, når der er tale om en elev fra Grønland, fordi loven om underretningspligt ikke gælder på tværs af rigsfællesskabet. Det har organisationen Tuba fået afdækket via advokat Jonas Christoffersen.
Peter Brix Adsersen er tidligere fagchef på socialområdet i Kommuneqafik Sermersooq, og han bakker organisationen Tuba op i, at det bør ændres. Underretninger fra fagpersoner er nemlig helt fundamentale i arbejdet med udsatte børn:
Lignende men ikke samme lovgivning
- Kommunens sagsbehandlere er afhængige af at få kendskab til bekymrende forhold hos en familie for at kunne gribe ind og hjælpe et udsat barn, fortæller han til Sermitsiaq.AG.
Den tidligere fagchef har mange års erfaring fra stillinger inden for de sociale område i såvel Danmark om Grønland.
Og han er bekendt med problemstillingen om, at selvom Grønland og Danmark har lignende lovgivning på det her område, så gælder lovgivningen ikke på tværs af rigsdelene.
Og det er uhensigtsmæssigt, når det gælder den skærpede underretningspligt, men det kan løses:
Minister i dialog
- Jeg tænker, at hvis man gerne vil sikre, at der ikke er børn, der går under radaren, så skal departementerne i Danmark og Grønland sætte sig sammen og eksempelvis lave en fælles bekendtgørelse, siger Peter Brix Adsersen.
Den danske social- og ældreminister Astrid Krag (Soc.) understreger i et skriftligt svar til Sermitsiaq.AG, at for børn og unge i Grønland er det de grønlandske myndigheder og det grønlandske Inatsisartut, der fastsætter lovgivningen.
- Det har jeg stor respekt for, skriver hun.
Astrid Krag skriver videre, at hun er i dialog med naalakkersuisoq Paneeraq Olsen:
- Som rigsfællesskab er der problemstillinger, der går på tværs, og derfor har vi også et godt samarbejde mellem Grønland og Danmark på socialområdet. Jeg er som led i det samarbejde nu i dialog med min nyudnævnte grønlandske ministerkollega om spørgsmålet for at afklare, om der er noget, vi kan gøre i fællesskab, lyder det fra Astrid Krag.