Ti humanitære korridorer skal åbnes i Ukraine mandag

Der er opnået ukrainsk-russisk enighed om at åbne korridorer til blandt andet hovedstaden Kyiv.

Brandmænd arbejder på at slukke en brand i en lejlighedsbygning, der er ramt af beskydning i Obolon-distriktet i Kiev. - Et russisk luftangreb på en boligbygning i Kiev dræbte én og sårede flere andre, sagde ukrainske beredskabstjenester den 14. marts. Kilde: AFP FOTO / Ukraines statslige nødhjælp.

Ukraine og Rusland er nået til enighed om at åbne ti humanitære korridorer mandag, skriver Sky News. Det drejer sig blandt andet om korridorer ved hovedstaden Kyiv og i den østlige region Luhansk.

Den ukrainske vicepremierminister, Irina Veresjtsjuk, siger, at Ukraine også igen vil forsøge at levere mad og andre livsnødvendigheder fra en humanitær kolonne til den belejrede havneby Mariupol.

Natten til søndag var adskillige byer tilsyneladende under angreb fra det russiske militær. Ifølge avisen Kyiv Independent kunne lyden af luftværnssirener høres i næsten hver region af Ukraine.

Kolonnen ved Mariupol kunne søndag ikke komme til at hjælpe indbyggerne i den belejrede havneby. Det fik Røde Kors til at advare om, at tiden var ved at løbe ud for at hjælpe de civile i byen med livsnødvendige forsyninger.

Natia Seskuria, som er Rusland-specialist ved den britiske tænketank Royal United Services Institute (Rusi), siger, at forhandlingerne om korridorer og lokale våbenhviler mindsker chancerne for at der findes overordnede diplomatiske løsninger ved forhandlingerne mellem Rusland og Ukraine.

– Jeg tror, at Rusland nu forsøger at opnå dets maksimale mål i Ukraine, og hvis det lykkes for dem at få ukrainerne til godtage disse krav, så vil de have opnået det, som de ville. Men hvis dette ikke sker, så vil krigen fortsætte, siger hun.

Den tidligere franske ambassadør Michel Duclos deler denne vurdering, og han siger, at det diplomatiske spor er sekundært i forhold til det, der sker på slagmarken.

– Moskvas syn på diplomatiet er, at den anden side må give efter, siger Duclos, som i dag er tilknyttet den franske tænketank Montaigne Institute.

Russiske styrker skal have lidt store tab i Ukraine - både personel og materiel.

Ifølge Ukrainske oplysninger skal flere end 12.000 russiske soldater være blevet dræbt og mange hundrede skal være taget til fange. Disse tal er ikke bekræftet af uafhængige kilder.

Men russerne fortsætter fremrykninger i både syd og øst, samtidig med at de er ved at slå ring om Kyiv.

– Vi er på et stadie, hvor Ruslands krigslykke går op og ned, men de bliver ved med at give ultimatummer, siger Duclos.

Ruslands ultimative krav går på, at Ukraine skal gå ind på en afmilitarisering, at det skal afvise medlemskab i Nato og anerkende løsrivelsesrepublikkerne Donetsk og Luhansk.

Ukraine afviser disse krav.

Powered by Labrador CMS