Gå til hovedindhold

Tele-Post: Nye søkabler på vej

Tele-Post har indledt en ny fireårig strategiperiode, hvor man blandt andet vil gå i gang med at undersøge, hvor der skal lægges nye søkabler for at øge forsyningssikkerheden til det grønlandske samfund.

Over de næste fire år vil Tele-Post investere et milliardbeløb, der blandt andet skal sikre, at Grønland ikke teledatamæssigt går i sort og er lukket land for omverdenen.

For at øge forsyningssikkerheden er det nødvendigt at se på hele tele-infrastrukturen og etablere parallelle linjer, så eksempelvis et overrevet søkabel ikke lukker Grønland fra at kommunikere med omverdenen. Ja, manøvren handler om at kunne switche over på en parallel datalinje, hvis den ene linje svigter af en eller anden grund.

Forsyningssikkerhed

- Forsyningssikkerheden er blevet utrolig vigtig. Samfundet er blevet mere og mere afhængig af, at vi ikke oplever nedbrud. Vi så for nogle år siden, hvilke konsekvenser overrevne søkabler havde ikke blot for os, men for samfundet. Det er forklaringen på, at vi nu ser på, hvor vi kan etablere et nyt søkabel, oplyser Tele-Posts administrerende direktør Kristian Reinert Davidsen til Sermitsiaq.AG.

Der er tale om et flere hundrede kilometer langt søkabel, og hvor man nu vil gå i gang med at analysere, hvor havbundsforholdene til at lægge søkablet er bedst.

Lånefinansiering

Tele-Post-direktøren oplyser, at investeringsrammen på en milliard kroner ikke alene kan hentes over driften.

- Med en investering af den størrelse skal vi ud på lånemarkedet. Hvor stort beløb, vi ender med at skulle låne, er for tidligt at fastslå, oplyser direktøren.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER