Tele-Post trykker på netspeederen i nord

Borgerne i Uummannaq og Upernavik kan nu koble sig på højhastighedsnettet, meddeler Tele-Post

Tele-Post kan nu levere langt bedre internetforbindelser til kunderne i nord.

Fra 10/5 Mbit til 30/5 Mbit på internethastigheden gør det muligt at få en langt bedre streamingoplevelse i lighed med, hvad borgerne i 12 andre byer er blevet tilbudt.

- Vi er glade for, at borgerne i Uummannaq og Upernavik, med et Tusass Internet får mulighed for at få en bedre oplevelse på nettet ligesom 12 andre byer i Grønland. Tusass-internetabonnementet på 30/5 Mbit hastighed passer godt til dem, der har et større

forbrug, og for kunder med flere medlemmer i husstanden, hvor flere kan være opkoblet på nettet på samme tid, uden at hastigheden bliver langsommere, siger udviklingsdirektør i Tele-Post Eyðstein Johannesen.

Tele-Post kan nu tilbyde 30/5 Mbit i følgende byer: Uummannaq, Upernavik,

Aasiaat, Ilulissat, Kangerlussuaq, Kangaatsiaq, Maniitsoq, Nanortalik, Narsaq, Nuuk,

Qaqortoq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og Sisimiut.

Powered by Labrador CMS