Radiokæden er presset

Tele-Post: Internettet bliver sandsynligvis forringet i disse steder

Kunderne hos Tele-Post kommer især til at mærke til kapacitetsproblemerne, når de ser serier og film online på eksempelvis Netflix

I løbet af i år vil kunderne hos i områder med radiokæde sandsynligvis opleve en forringelse af deres oplevelse på internettet Tele-Post

I løbet af i år vil kunderne hos Tele-Post i områder med radiokæde sandsynligvis opleve en forringelse af deres oplevelse på internettet.

Tele-Post skriver i en pressemeddelelse, at radiokæden er bygget i en anden tid, hvor behovet for data var langt mindre.

Kapacitetsloft i Nordgrønland
- Derfor kommer vi til at ramme et kapacitetsloft i år – især i den nordlige del af landet, siger Tele-Posts produkt- og marketingdirektør Brian Smedemark i pressemeddelelsen.

Han forklarer, at kunderne kommer især til at mærke til kapacitetsproblemerne, når de ser serier og film online på eksempelvis Netflix.

Søkabel i Nord vil løse problemet
Men teknikerne i Tele-Post forsøger i øjeblikket at formindske generne mest muligt.

- Når vi er flere operatører om at dele kapaciteten på radiokæden, så er det svært at løse problemet helt. Når vi lægger det nye søkabel mod nord, vil vi dog komme problemet til livs, forklarer Brian Smedemark.

Læs: Søkabel forlænges mod nord

Nye priser på vej i mobilområdet
Han siger samtidigt, at er det i øjeblikket ikke muligt at forbedre internetprodukterne på radiokæden.

- Der er dog gode nyheder på vej til mobilabonnenterne, fremhæver han.

- Kunderne kan glæde sig til, at vi præsenterer nye mobilabonnementer til efteråret, der både er bedre og billigere, lyder det fra Brian Smedemark.

Læs: Ole Dorph: Vi skal have søkabel

Powered by Labrador CMS