Tele-Post hæver prisen på at sende breve

Det bliver dyrere at sende breve såvel inden for landets grænser som til Europa.

Tele-Post har hævet portotaksterne for almindelige breve, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Et A-brev under 20 gram skal fremover have et frimærke til 15 kroner mod 14 kroner tidligere. Tilsvarende hæves portoen til Europa fra 16 kroner til 17 kroner.

Forklaringen

Prisændringen træder i kraft allerede i dag.

- Der sendes færre og færre breve end tidligere, og derfor er det svært at få dækket vores omkostninger. Løsningen er at ændre portotaksterne for breve en smule, forklarer kunde og postdirektør Per Svendsen.

Tele-Post henviser til prislisten på denne webside.

Powered by Labrador CMS