Tele-Post

Risiko for tele-nedbrud er minimal

Natten til torsdag er der planlagt strømafbrydelse i Tele-Post. Men risikoen for nedbrud på telekommunikation er ikke særlig stor

Tele-Posts kommunikationsdirektør Arnakkuluk Jo Kleist oplyser til Sermitsiaq.AG, at teleselskabets forventning er, at telekommunikationen ikke bliver påvirket, når der bliver afbrudt strøm i forbindelse med opgradering af deres systemer.

Den planlagte strømafbrydelse sker i nat i tidsrummet 02.00 til 06.00.

- Det har hele tiden været planen, at telekommunikationen ikke bliver påvirket i forbindelse med strømafbrydelsen. Men der er selvfølgelig risiko for, at der kan være nedbrud, siger teleselskabets kommunikationsdirektør til Sermitsiaq.AG.

Det gælder for internettet, fastnet-telefon og mobiltelefon.

- Men hvis der sker nedbrud, vil det være muligt at ringe fra en satellit-telefon til en anden satellit-telefon. Dermed kan man ikke ringe fra for eksempel fra mobiltelefon til en satellit-telefon, siger Arnakkuluk Jo Kleist.

Læs: Advarsel: Tele-Post varsler nedbrud

Politiet skal være klar - uanset hvad

Sermitsiaq.AG har også talt med politiet om, hvorfor ordensmagten har sendt en pressemeddelelse om, at det vil være muligt at ringe til satellit-telefon, hvis der sker nedbrud i telekommunikation. For Tele-Post har jo vurderet, at der er minimal risiko for, at der vil være nedbrud.

- Vi skal jo være beredt på, at al telekommunikation kan blive afbrudt. Borgerne skal så på forhånd vide, hvordan de kan komme i kontakt med os, hvis der sker nedbrud, siger Gideon Quist fra politiet i Nuuk.

Han siger, at der har været tæt kontakt mellem Tele-Post og Grønlands Politi.

- Vi ved allerede, at der er minimal risiko for, at der vil være nedbrud på telekommunikation. Vores første prioritet er jo sikkerhed til borgerne. Selv om der er minimal chance for nedbrud, skal vi jo være klar, lyder det fra Gideon Quist, der oplyser, at alle politistationer vil være bemandet i nat.

Powered by Labrador CMS