Gå til hovedindhold

Tele-Post beklager udfald

Selskabet beklager de gener lørdagens udfald havde for KNR og KNR’s seere og lyttere

Som mange sikkert bemærkede, var der lørdag eftermiddag problemer med at se og høre KNR TV og KNR Radio.

Nu beklager Tele-Post udfaldet og de gener, det har medført KNR og KNR’s seere og lyttere. 

- Lørdag var der udfald på KNR DVBT (Digital Video Broadcasting) distributionen fra Nuuk og nordover. Det vil sige, at borgere i byer og bygder i Nuuk og nordover ikke kunne se eller høre KNR TV og KNR Radio i perioden mellem klokken cirka 12 og 18, oplyser Tele-Post i en meddelelse. 

- Tele-Post ved at idriftsætte et nyt radiokædeudstyr fra Aasiaat til Uummannaq. I forbindelse med omkobling af KNR’s DVBT til nyt radiokædeudstyr optrådte der desværre en fejl på det nye udstyr. Der er nu koblet tilbage på det gamle kredsløb, og signalet virker igen. Den uheldige hændelse er rapporteret til leverandøren med henblik på en forklaring på hændelsen, forklarer IT og teknisk direktør i Tele-Post, Andrew Aparico.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER