Teknologifestival blev en stor succes

Det selvstyreejede teleselskab Tusass har bidraget til et et-årigt forsøgsfag i ‘Teknologiforståelse’ for lærerstuderende på Ilinniarfissuaq. Den 1. juni afsluttede man faget med en Teknologifestival, og det blev en stor succes.

har bidraget til et 1-årigt forsøgsfag i ‘Teknologiforståelse’ for lærerstuderende på Ilinniarfissuaq. Den 1. juni afsluttede man faget med en Teknologifestival, og det blev en stor succes. Tusass
Offentliggjort

1. juni blev der afholdt Teknologifestival med oplæg, præsentationer og foredrag af forskellige talspersoner, der arbejder med digitalisering, uddannelse og kodning til dagligt.

Dagen begyndte med velkomsttale fra Britta Lohmann, Institutleder ved Institut for Læring ved Ilisimatusarfik, og Naalakkersuioq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Peter Olsen, skriver Tusass på sin hjemmeside.

Fjernundervisning

Gæsterne af begivenheden blev introduceret til forskellige emner omkring fjernundervisning, og paneldiskussion om potentialer og barrierer samt meget mere, der ledte vej til dagens ‘åbent hus’ og fejring af færdiggørelsen af ‘Teknologiforståelse’. Som afslutning holdt Tusass’ administrerende direktør, Kristian Reinert Davidsen, en tale til de lærerstuderende samt deltagende gæster.

- Jeg er utroligt glad for at vi står her i dag og kan takke for det gode samarbejde der er mellem uddannelserne, skolerne og erhvervslivet, og det er også meget vigtigt, at dette politisk nu prioriteres for at sikre, at teknologiforståelse kommer på skoleskemaet fremover. Forsøgsfaget er nu færdigt, og i Tusass er vi glade for at, bidrage til at styrke fremtidens lærer til at kunne undervise i nye digitale undervisningsmetoder i folkeskolen, siger Tusass’ administrerende direktør, Kristian Reinert Davidsen.

Fantastiske kompetencer

Talen blev efterfulgt af overrækkelse af diplomer samt blomsterbuketter fra Tusass til de lærerstuderende der har været med i forsøgsfaget og færdiggjort det med stor interesse og engagement.

Martin Exner, IT-didaktisk konsulent hos Center for Undervisningsmidler, samt underviser af ‘Teknologiforståelse’ ved Ilinniarfissuaq siger, at Grønland har i dag fået 11 engagerede lærerstuderende, der har fulgt og færdiggjort ’teknologiforståelse’ og står klar til at klæde Grønlands ungdom på med digitale og tekniske skaberevner.

- De har opnået fantastiske kompetencer i faget, og jeg er sikker på at de nok skal komme langt i et teknisk kompetenceløft på uddannelsessystemet, lyder det fra Martin Exner.

Powered by Labrador CMS