urandebat

Taxachauffør: Jeg er meget ked af det

Peter Nielsen, der kørte med Nikolaj Jeremiassen og Karl Kristian Kruse fra Siumut torsdag, undskylder nu

Peter Nielsen undskylder nu, at han torsdag aften overfusede to siumuttere.

- Det var ikke meningen, at de skulle opfatte det som skæld ud, eller at jeg overfusede dem, siger taxachauffør Peter Nielsen, som torsdag aften efter uran-debatten i Inatsisartut kørte med medlemmerne af Inatsisartut Nikolaj Jeremiassen og Karl Kristian Kruse fra Siumut.

- Jeg sagde bare min mening om, at jeg mener, at en åben uranmine er farlig, forklarer Peter Nielsen.

- Jeg er ikke den type, som overfuser andre mennesker eller råber efter dem, tilføjer han.

Læs "Siumuttere: Vi blev overfuset af taxachauffør"

- Jeg har det meget dårligt med dette. Og derfor har jeg ringet til Nikolaj Jeremiassen og undskyldt personligt til ham for min opførsel. Og Nikolaj Jeremiassen accepterede min undskyldning, siger Peter Nielsen.

- Det var ikke meningen, at det skulle gå så vidt. Jeg undskylder mange gange, siger Peter Nielsen.

Peter Nielsen oplyser, at han ikke kørte farligt, som det påstås i artiklen.

- Det kom en anden bil fra Godthåb Hallen, som var lige ved at køre ind i mig, og jeg var nødt til at undvige den, forklarer han.

Powered by Labrador CMS