Tasiilaq: Bevægelse og sunde aktiviteter for børn

Maria Motzfeldt og Akutaaneq Kreutzmann skal til den østgrønlandske by Tasiilaq for at at holde workshop for skolebørn i 7. klasse.

Akutaaneq Kreutzmann og Maria Motzfeldt tager til Tasiilaq for at holde workshop for børn

På fredag starter projektet 'Igasa Aalasa'-projektet af Paarisa og Unicef Grønland i Tasiilaq for 7. klasse i byen.

- I første omgang skal vi være i køkkenet, hvor børnene skal lære, hvordan man laver spændende fiskeretter. Her skal vi bruge vores egne ressourcer fra Grønland, for eksempel rejer og torsk, siger Akutaaneq Kreutzmann til Sermitsiaq.AG, der sammen med Maria Motzfeldt skal stå for workshoppen for børnene i Tasiilaq.

Børnene skal blandt andet få viden om de ti kostråd, bevægelse, mad og madglæde, samt viden om børns rettigheder, trivsel og fællesskab.

Samarbejdsøvelser

På mandag skal 7.klasse-børnene have idræt.

- Her skal der være teambuildingsøvelser, så børnene kan blive bedre til at samarbejde. Derudover skal der være motorikøvelser og cardio, som børnene kan benytte sig af når som helst. Jeg har lavet et program, som passer til deres alder, fremhæver den tidligere professionelle håndboldspiller, Akutaaneq Kreutzmann.

Det sunde liv

Målet er, at give inspiration til at leve det sunde liv til børnene i Tasiilaq.

- Vores håb er, at vi kan give gejst til at vælge den sunde livsstil til børn. På tirsdag vil der være arrangement til forældrene til de børn, der har deltaget. Her skal børnene så lave de retter, de har lært under forløbet, til deres forældre. Og børnene skal fortælle så, hvad de har lært i workshoppen, lyder det fra Akutaaneq Kreutzmann.

Han holder desuden håndboldskole i Tasiilaq, fra onsdag næste uge til og med fredag.

Powered by Labrador CMS