Gå til hovedindhold

Tasiilaq i totalt nedbrud: Nu ingen telefoni

Internetforbindelser er gået helt ned efter Tusass har begyndt arbejdet med at indstille den nye satellit GreenSat i Tasiilaq. Tusass forventer, at operationen vil vare ugen ud.

Opdatering kl. 18:40

Tusass oplyser sidst på dagen på dereshjemmeside at mobilopkald og SMS ikke kan modtages eller sendes.


- Vi er derfor nu i gang med at finde en løsning, der kan sørge for at de mest samfundskritiske forbindelser er tilgængelige for borgerne i Tasiilaq og de nærliggende bygder, lyder beskeden. 

Politiet i Grønland har ellers tidligere opfordret borgere i Tasiilaq og bygder til at kontakte Grønlands Politis hovednummer 701448, hvis det ikke er muligt at komme i telefonisk kontakt med den lokale politistation i Tasiilaq.

 

Det er blevet mere normalt at betale med dankort end at pengesedler og mønter skifter hænder i butikkerne. Men muligheden for at betale med dankort har ikke eksisteret i Tasiilaq og omegn siden onsdag den 23. august.

Grunden til det er, at Tusass er i gang med at indstille den nye satellit GreenSat i Tasiilaq, hvilket påvirker forbindelserne kraftigt. 

- Vi går normalt ikke med kontanter i lommerne længere. Så vi er flere, der mangler at købe mad, bleer, babymad og meget mere, da vi ikke har kontanter men kun betaler med dankort, oplyser en borger i Tasiilaq Thomas Kristiansen.

Tusass's kommunikationsafdeling oplyser, at borgerne i Tasiilaq er blevet varslet om opgraderingen i midten af juli.

Bliver bedre næste uge

Direktør i Arctic Wonderland Tours i Tasiilaq, Mike Nicolaisen oplyser, at butikkernes salg er gået helt i nul, og at turister ikke kan købe souviners, hvilket går ud over de lokale husflidssælgere, der mister indtægter.

- Vores hotelgæster kan ikke betale deres regninger, da kreditkort forbindelsen er helt væk. Det er ikke acceptabelt, at man i højsæsonen total lukker for forbindelserne. Vi kan sende regningerne, når forbindelserne kommer igen, men kun håbe at gæsterne betaler, siger Mike Nicolaisen.

Tusass oplyser, at opgradering af jordstationer i Tasiilaq for at gøre dem kompatible med GreenSat satellitter vil fortsætte ugen ud.

- Vi har mindre kapacitet end forventet, og det påvirker kunderne hårdere i forhold til hvilke forbindelser de har til rådighed under opgraderingen af jordstationen. Vi er derfor nu i gang med at finde en løsning, der kan sørge for at de mest samfundskritiske forbindelser er tilgængelige for borgerne i Tasiilaq og de nærliggende bygder, oplyser Tusass.

Friske varer – ingen købere

Borger i Tasiilaq, Thomas Kristiansen synes, at det er lang tid at gå uden mulighed for at købe ind. Han efterspørger mulige løsninger, før køleskabe og skabe tømmes i hjemmene.

- Vi har ikke kunnet betale med kort siden i går, det er et stort problem. Jeg håber, at det kan løses hurtigere. Vi vil ikke have, at vores børn går sultne i seng, siger Thomas Kristiansen.

Tusass har på sin hjemmeside oplyst, at der vil være kraftig nedsat kapacitet på alle forbindelser, undtagen TV og radio i Tasiilaq, Isertoq, Kuummiut, Sermiligaaq, Tiilerilaaq og Kulusuk.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER