Gå til hovedindhold

Tasiilaq-borgere er tilbage i boliger

Efter at beredskabet har foretaget en udgravning af jord ved det jordskredsramte beboelseshus i Tasiilaq, har beboerne fået lov til at flytte hjem igen.

De 13 beboere, der mandag blev evakueret fra deres bolig i Tasiilaq på grund af et jordskred, har fået lov til at flytte hjem igen, oplyser Grønlands Politi.

Beboerne fik besked om, at de kunne vende hjem igen onsdag middag, oplyser vagtchef Julie Senderovitz Bendtsen til Sermitsiaq.AG. 

LÆS OGSÅ: Fortsat risiko for jordskred i Tasiilaq

Beboelseshuset blev vurderet sikkert igen, efter at det lokale beredskab havde foretaget en udgravning i området:

- Efter udgravning af jord i farezonen, har indsatslederen vurderet, at der ikke er risiko for yderligere skred.

GEUS enige i vurdering

- Det har de vurderet i samarbejde med GEUS, og GEUS er enige i vurderingen, siger Julie Senderovitz Bendtsen.

Det var mandag aften, at jordskreddet fandt sted, og beboerne evukeret. Onsdag morgen var vurderingen fra politiet, beredskabet og GEUS, at beboerne fortsat skulle være genhuset andre steder, da der stadig var risiko for jordskred.

Eksperter fra GEUS har bistået beredskabet og politiet ved hjælp satallitbilleder over det ramte område.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER