Tandlæge hædret for at stoppe overfald

Tandlæge Jason Nystrup har fået et diplom af politiet, fordi han skred ind og fik stoppet en voldssituation, der kunne have udviklet sig dramatisk.

Torsdag blev Jason Nystrup hædret af politiet

Den 28. december sen eftermiddag tog tandlæge Jason Nystrup til Natalies Brugsen i Nuussuaq for at købe ind sammen med sin datter.

Lige da han trådte ind til butikken, så han, at en mand var i gang med at slå efter en securityvagt i butikken.

- Det eskalerede sig meget hurtigt, og da jeg så, at en af mine venner var i butikken, gav jeg min datter til ham, og jeg greb ind, siger Jason Nystrup til Sermitsiaq.AG.

Dyrker kampsport

Han er til dagligt kampsportsinstruktør i MMA og brasiliansk jiu jitsu, og træner omkring to til tre gange om ugen.

- Jeg greb ind, fordi jeg kunne se, at vagten ikke kunne styre situationen. Jeg brugte de teknikker, som vi bruger til træninger til at stoppe overfaldsmanden, og det overraskede mig lidt, at jeg ikke var bange i situationen, fortæller Jason Nystrup.

Han fik stoppet tumulten i butikken, hvor han førte manden ned på gulvet og holdt ham fast der, indtil politiet kom til stede, og det var sikkert at slippe manden igen.

Flere skal gribe ind

I går, torsdag, blev han hædret for sin aktion i butikken af politiet, hvor han fik diplom og symbolsk beløb for sin hurtige indsats.

- Det er selvfølgeligt meget rart at få et skulderklap for sin indsats. Derfor ville jeg ønske, at flere begyndte med at reagere, når sådanne ting sker, for jeg var overrasket over, hvorfor andre ikke greb ind, for der var flere mennesker, som bare så på, og intet gjorde, lyder det fra Jason Nystrup.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS