Gå til hovedindhold

Tandbøjlesagen: Hvad skal vi mon tro på?

Er der, eller er der ikke tandbøjlebehandling? Svaret står fortsat hen i det uvisse efter modstridende oplysninger fra Naalakkersuisoq for Sundhed Anna Wangenheim.

Forvirringen om tandbøjlesagen er total.

For præcis tre uger siden meddelte den nye naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim (D), den glædelig nyhed, at hun vil genetablere tandbøjlebehandlinger for børn i Nuuk.

LÆS OGSÅ: Tandbøjlebehandlinger genetableret

Nu vender den selvsamme naalakkersuisoq på tallerkenen, og bedyrer, at der ikke er nogen tilbud om tandregulering nogen steder i Grønland:

- Der er for nuværende ikke et tilbud om tandreguleringsbehandling i regi af Landstandplejen hvorfor der ikke kan tilbydes tandreguleringsbehandling for borgere uanset bosted, skriver hun i et svar til medlem af Inatsisartut, Aqqalu Jerimiassen.

Strider imod

Det dugfriske svar til medlemmet af Inatsisartut er i modstrid med en pressemeddelelse, som selvsamme naalakkersuisoq udsendte i starten af denne måned.

Her skrev hun, at hun altid har været imod stop af tilbud om tandregulering:

- Det er fagligt og ressourcemæssigt muligt at bibeholde et tandreguleringstilbud i Nuuk. At vi ikke her og nu har en landsdækkende løsning for bøjlebehandling skal ikke forhindre, at vi genetablerer ordningen i Nuuk.

Spørgsmålet om der overhovedet er tilbud om tandbøjlebehandling i Grønland eller i det mindste i Nuuk flagrer dermed i det uvisse – endnu.

Specialtandlæger – en mangelvare

Tandbøjlesagen har de seneste mange måneder vakt harme hos såvel borgere som politikere. Den nuværende naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim, har som medlem af Inatsisartut ytret sig kritisk om beslutningen om stop af tilbuddet, hvilket hun ikke lægger skjul på.

Nu haler hun i land med arbejdet om at genetablere tandbøjlebehandlinger i Nuuk. I svaret til Aqqalu Jerimiassen forklarer hun, at specialtandlæger, der arbejder med tandbøjler, er en mangelvare i Danmark, hvilket gør det besværligt at ansætte dem her i landet.

Men noget tyder på, at der ikke er gjort nogen forsøg på at ansætte en specialtandlæge i Nuuk eller i resten af kysten.

I et svar til Sofia Geislers paragraf 37-spørgsmål skriver Anna Wangenheim, at der ikke har været et jobopslag om fastansættelse siden 2017:

- Ja, det er korrekt at der ikke har været slået en stilling op til fastansættelse af en tandlæge med speciale i ortodonti. I 2016 blev der lavet en aftale med specialtandlægekonsulenter som kom til Nuuk 5-6 gange årligt som har dækket behovet, og denne aftale er blevet videreført indtil dato, lyder det.

Læs hele sagen:

  1. Den offentlige tandpleje dropper bøjler
  2. Pisortat kigutileriffiini bøjlelersuiunnaarput
  3. Ændring i tandplejen er i strid med bekendtgørelse
  4. Kigutigissaanermi allannguisoqarnera nalunaarummik malinninngilaq
  5. Spar ikke på tandsundheden
  6. Meeqqat kigutaasa peqqissusaannut tunngatillugu sipaarasi
  7. Tandbøjle-sag er under al kritik
  8. Bøjlet pillugit suliaq isornarluinnarpoq
  9. Nedskæringer er ikke godkendt
  10. Chokregning på 40.000 kr.
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER