Tanbreez-ejer inspirerede Trump til køb af Grønland
Præsidenten fremsatte sit tilbud om at købe Grønland, efter den australske geolog og erhvervsmand Greg Barnes var på besøg i Det Hvide Hus, skriver en australsk avis.
Hvordan præsident Trump kom på tanken om at købe Grønland, har en australsk avis nu måske kastet lys over.
Avisen, Australian Fiancial Review, AFR, skriver, at præsidenten blev inspireret af en briefing, som en australsk geolog og erhvervsmand, Greg Barnes, holdt i Det Hvide Hus i Washington i juli 2019.
Barnes er manden bag mineselskabet Tanbreez og mineprojektet på Killavaat Alannguat - Kringlerne - i Sydgrønland, hvor der efter planen skal udvindes sjældne jordarter.
Til briefingen var indbudt 20 embedsfolk fra forskellige grene af det amerikanske regeringsapparat, inklusive Energiministeriet, Forsvarsministeriet og USA’s geologiske undersøgelser, USGS. Barnes talte om forekomsten i Killavaat Alannguat , som han kaldte for verdens næststørste af sin art, og om Grønlands betydning i det hele taget.
Barnes bekræfter briefing
Kort tid efter fremsatte Trump sit velkendte tilbud om at indgå en ”meget stor ejendomshandel”, hvor USA ville købe Grønland. Ifølge AFR’s kilder var det briefingen, der gav præsidenten det afgørende skub til at tage dette skridt. For Trump og hans folk har det været sød musik at høre om en forekomst, der kan bryde Kinas monopolagtige stilling i forhold til sjældne jordarter.
Greg Barnes siger til AG på en telefon fra Australien, at AFR overdriver hans rolle, men at han ganske rigtigt holdt en briefing i Det Hvide Hus.
- Hvis det virkeligt var mig, der formidlede det tilbud, så har Trump da glemt at betale de 10 procent af handelen, man normalt får, siger han med et grin.
På et spørgsmål om hvordan han fik foretræde i Det Hvide Hus, siger han: - Det var ikke mig, der skaffede mig adgang. Det var forekomsten i Sydgrønland.
Barnes’ briefing skal også være årsag til, at USA den følgende måned, august 2019, sendte sin ambassadør i Danmark, Carla Sands, til Grønland for at se Tanbreez’ projekt med egne øjne. USGS sendte desuden et hold geologer til området, hvor de foretog undersøgelser i mere end en måned.
Selv om præsidenten i USA nu er Joe Biden, er interessen for sjældne jordarter – der bruges i blandt andet jagerfly, raketter, vindmøller og elbiler – ikke forsvundet. Biden beordrede i februar i år det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon til at identificere svagheder i USAs forsyningskæde af vigtige mineraler, deriblandt sjældne jordarter, og komme med forslag til, hvad der kan gøres ved det.
Sjældne jordarter vækker opsigt
Modsat Kvanefjeld er der ikke radioaktive stoffer som uran eller thorium forbundet med de sjældne jordarter på Kringlerne.
Greg Barnes siger til AFR, den australske avis, at interessen for hans projekt er stor. ”Man sidder ikke med, hvad der er den vigtigste forekomst af sjældne jordarter uden for Kina, uden at tiltrække sig opmærksomhed”, siger han. ”Jeg har mindst 20 tilbud på bordet – det er helt vildt”.
Tanbreez fik en udvindingskoncession sidste år. Barnes siger til AG, at noget forberedende arbejde måske går i gang i Killavaat Alannguat i år, og at en produktion vil tage et par år at få op at stå, blandt andet på grund af Covid-19 og indkøb af maskineri.
AFR skriver, at Greg Barnes og hans interesse for Grønland er et eksempel på, hvordan en lille gruppe af ”ambitiøse australske selskaber” – mange med base i Perth i det vestlige Australien - er havnet midt i Grønlands ”march mod fuld uafhængighed og økonomisk selstændighed”. I hvert fald seks australske mineselskaber opererer her til lands, skriver avisen.